Qvortrup hæfter sig ved vigtig detalje i Gades exit: Det er en fjendtlig handling
Søren Gade er færdig i Folketinget men fortsætter med at være medlem af Venstre. Og det bør man hæfte sig ved, lyder det nu fra B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.
Søren Gade er færdig i Folketinget men fortsætter i Venstre. Og det bør man hæfte sig ved, lyder det nu fra B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Det gjorde han klart i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, onsdag.
Samtidig har Venstres spidsfolk, herunder formand Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose, »stor respekt« for hans beslutningen om at stoppe i Folketinget, som han meldte ud søndag aften.
Men dét glansbillede køber alle ikke.
Det gælder blandt andre B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup, som bider mærke i en særlig detalje i denne uges afsnit den politiske B.T. Valgkamp.
»Jeg vil vurderer, at det næsten har karakter af en fjendtlig handling, at han ikke helt forlader Venstre,« lyder det fra Henrik Qvortrup, med henvisning til, at Gade har meldt ud, at han fortsat vil være medlem af partiet.
Lyt til hele analysen i den nyeste episode nu! I studiet er B.T.s politiske redaktør Emilie Jäger, debatredaktør Joachim B. Olsen og politisk analytiker Henrik Qvortrup. Foto: B.T.
Qvortrup fortsætter: »Hvis han nu havde forladt Venstre, så havde der sådan set ren røv at trutte i.«
Ifølge den politiske analytiker slipper Venstre nemlig ikke nødvendigvis for Søren Gades indspark, så længe han betaler sit medlemskontingent – han har nemlig nu magten til at agere »baglandsmedlemmet fra helvede,« lyder det fra Henrik Qvortrup, der tilføjer:
»Nu giver det stadigvæk mening for journalister at ringe til Søren Gade og spørge: 'Hvad synes du om det og det i Venstre.«
Og det kan blive et stort problem for Venstre, vurderer Qvortrup, da Gade har gjort det meget tydeligt, at han ikke støtter den linje, som ledelsen har lagt for Venstre – særligt på landbrugsområdet.
Søren Gade er ikke enig i den linje, formand Troels Lund Poulsen har lagt for Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Noget, Gade selv fremhævede i det opslag, hvor han afslørede sin beslutning om at stoppe i Folketinget.
»Troels Lund Poulsen er Venstres formand, og Stephanie Lose er Venstres næstformand. Det er dem, der har forhandlet den grønne trepart og det grønne område, og det er dem, der sætter retningen for Venstre. En retning, jeg ikke er enig i,« lød det i oplaget, som blev delt søndag aften.
Men på trods af uenigheden, tror Henrik Qvortrup næppe, at han kommer til at melde sig ud af partiet.
»På den korte bane bliver han i Venstre.«
Og så må tiden vise, om han ender med at blive »en bagsædetræner der sidder og kloger sig,« afslutter Qvortrup.
En fjendtlig handling fra Gade – og S’ syretrip på TikTok!?
Søren Gade er fortid i Folketinget - og spørgsmålet er, om det er godt eller dårligt for Venstre? Joachim B. Olsen og Henrik Qvortrup - der begge har talt med Gade - udlægger det, der er blevet kaldt en tidlig julegave for Troels Lund Poulsen. Og så spørger de, hvor skarpladt den pistol, som K, V, LA og DD sammen har rettet mod regeringen under de igangværende skatteforhandlinger, egentlig er. Sidst, men ikke mindst spørger vi, hvor længe Socialdemokratiet kan komme afsted med deres some-hykleri? Den debat tager vi med udgangspunkt i Mettes bogstafet, den meget omtalte røvvideo og den lumre due på TikTok. Intrigued? Hør denne uges afsnit Vært: Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T. Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T. Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Journalister: Maria Asmine Dam og Thilde Ovens Podcastredaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.