B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup fælder nu en hård dom over den mangeårige Køge-borgmester Marie Stærkes (S) exit.

Torsdag meldte sidstnævnte nemlig ud på Facebook, at hun trækker sig fra politik, efter at have tabt borgmesterposten.

»Det lugter af, at hvis man ikke kan få toppen, så er det alt sammen ligemeget,« siger Qvortrup og fortsætter:

»Det bidraget til indtrykket af, at det er magten - eller ingenting, for Socialdemokratiet.«

Udmeldingen fra Marie Stærke falder efter et horribelt kommunalvalg for Socialdemokratiet, der gik godt og vel fem procentpoint tilbage på landsplan.

Mest opsigtsvækkende var det, at Socialdemokratiet tabte overborgmesterposten i København.

Den mangeårige socialdemokratiske borgmester Marie Stærke trækker sig fra politik.
Den mangeårige socialdemokratiske borgmester Marie Stærke trækker sig fra politik. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Marie Stærke skriver også på Facebook, at hun »foreløbig fortsætter« som næstformand i Socialdemokratiet.

Ifølge Henrik Qvortrup signalerer tilbagetrækningen »en manglende tro på projektet.«

»Det her er blot endnu en påmindelse om, at Socialdemokratiet er i krise.«