Det var »sjældent underskudspræget og magtfuldkomment,« da en toprådgiver i Statsministeriet efter alt at dømme sendte kritiske sms'er til et pr-bureau, hvor en lobbyist havde kritiseret statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. 

Sådan lyder det fra B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.

»Martin Justesen er jo statsministerens højre hånd. Når han går ind på den måde og åbenbart beklager sig over en medarbejder i et privat bureau, så fremstår det sjældent underskudspræget,« siger han og fortsætter:

»Og Mette Frederiksens ry som værende magtfuldkommen forstærkes jo kun af det her. Det fremstår overordnet ekstremt magtfuldkomment.«

B.T. kunne torsdag aften afsløre, at statsminister Mette Frederiksens nære medarbejder, stabschef og særlig rådgiver Martin Justesen, har kontaktet en medarbejder i PR-bureauet Rud Pedersen, efter at lobbyisten Sune Steffen Hansen havde udtrykt sig kritisk om Socialdemokratiet og Mette Frederiksen i en artikel i Jyllands-Posten.

Siden er Sune Steffen Hansen blevet hjemsendt af Rud Pedersen.

Qvortrup forklarer, at forløbet fra Statsministeriets side især er underskudspræget, da Sune Steffen Hansens analyse ifølge Qvortrup var ganske nøgtern. 

»Den analyse, som den nu hjemsendte rådgiver fremsatte, flugtede fuldstændigt med, hvad alverdens andre meningsdannere også gik rundt og udtalte sig om,« siger Qvortrup og fortsætter:

»Han skrev ikke noget som helst perfidt eller ubehageligt personligt. Det var nogle ganske ædruelige udtalelser.«

Selve ordlyden af den centrale sms er ikke offentligt kendt. Statsministeriet afviser at offentliggøre den og forklarer, at der er tale om en »formløs« besked. 

Qvotrup forklarer, at sådan en besked – også selvom den ikke indeholder en direkte trussel – bliver taget meget alvorligt på den type pr-bureauer. 

»Det, man skal huske på, er, at bureauerne lever af at give deres kunder adgang til politikerne. Og her læner vi os betænkeligt op ad, at Statsministeriet forsøger at true et bureau på eksistensen,« siger Qvortrup og fortsætter:

»Der behøver slet ikke være formuleret en direkte trussel i beskeden. Alene det, at en mand på Martin Justesens niveau, sender en vred besked, vil bureauet opfatte som en trussel.«

Vælgerne flygter i øjeblikket fra SVM-regeringen, som kun mønstrer cirka en tredjedel af opbakningen fra danskerne i de seneste meningsmålinger.

»Det her gavner åbenlyst ikke regeringen. Men jo mere presset man er politisk, jo mere kan man forfalde til den slags her,« siger Qvortrup.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet i sagen. 

Rud Pedersens øverste direktør Morten Rud Pedersen har ikke ønsket at kommentere afsløringen.

Lyt til B.T.s mediemagasin Q&CO med politisk analytiker Henrik Qvortrup.

B.T. Valgkamp

I sidste uge indgik glosen “morgenpik” i Q&CO. Og vi er ikke helt færdige med dén kropsregion. For P3 er kommet i vælten for at bruge udtrykket “folk med pikke” i stedet for “mænd”. Er det woke gone too far? Vi tager diskussionen med chefen for P3 og en af hendes DR-kolleger, Adrian Lloyd Hughes. For de er ikke enige. Og så går vi videre med sagaen om Jyllands-Postens Fond. Altingets chefredaktør Jakob Nielsen kommer forbi og deler ud af guldkorn fra en redegørelse, der blandt andet afslører at alle journalister på Jyllands-Posten - åbenbart - har haft gavn af, at Jørgen Ejbøl - og et par andre spidser - fyrede 300.000 kroner af på en luksustur til Australien. Vi ringer også til lyden af fodbold, nemlig DRs Henrik Lininger, der fortæller om de udfordringer han som fodboldkommentator står over for, når det ikke kun er fodbold-nørderne, der ser med. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Nynne Bjerre Christensen, journalist og tidligere vært på Deadline Gæster: Isabella Hindkjær, Redaktionschef på P3 Adrian Lloyd Hughes, vært på DR-podcasten ‘Klog på Sprog’ Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget Henrik Liniger, fodbold-kommentator på DR Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke