Regeringsforhandlingerne er i gang.

Og det ser svært ud.

Det erkendte SFs formand, Pia Olsen Dyhr, selv, da hun fredag trådte ud fra den første samtale med Mette Frederiksen, der i de her dage afsøger mulighederne for en regering med SF og De Radikale.

En regering, som Lars Løkke Rasmussen (M) har udtalt, at han ikke kan se for sig eller bakke op om, da han ikke vil være afhængig af opbakning fra Enhedslisten, der sammen med Alternativet skal bakke op om regeringen, hvis ikke den skal have et flertal imod sig.

Og uden Lars Løkke og Moderaternes mandater er der ingen chance for, at Mette Frederiksen kan danne den centrum-venstre-regering, der er på bordet lige nu.

Derfor er spørgsmålet er, om det hele kan gå så meget i hårdknude, at der på et tidspunkt skal et omvalg til?

Formanden for Socialistisk Folkeparti, Pia Olsen Dyhr, var fredag til den første regeringsforhandling hos Mette Frederiksen
Formanden for Socialistisk Folkeparti, Pia Olsen Dyhr, var fredag til den første regeringsforhandling hos Mette Frederiksen Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et scenarie, som Pia Olsen Dyhr fredag meldte sig klar til, hvis det kommer dertil.

Men i fredagens afsnit af B.T.s debatpodcast lyder det fra politisk analytiker Henrik Qvortrup, at dét scenarie er det værst tænkelige for Mette Frederiksen:

»Det er sindssygt meget på spil for Mette Frederiksen lige nu. Hun vil selvfølgelig gerne være statsminister. Men jeg tror, at hun allermest vil sikre sig en karriere væk fra dansk politik,« lyder det fra Qvortrup, der fortsætter:

»Pointen for hende er, at det skal ske med afsæt i endnu en periode som statsminister. Så det værste – det allerværste – der kunne ske for Mette Frederiksen, det er, at vi skal ud i et omvalg. For hvem ved, hvordan det går,« afslutter Qvortrup og tilføjer:

»Hun har al mulig grund til at skulle klynge sig til det her, fordi ellers har hun ikke noget springbræt til den internationale karriere, hun gerne vil have.«

Hør det seneste afsnit af B.T. Valgkamp, hvor B.T.s politiske eksperter forsøger at løsne op for den gordiske knude af en regeringsforhandling, der netop er blevet indledt.

Ifølge B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, er der kun én regering der lige nu ser sandsynlig ud - men også her skal de involverede sluge nogle seriøse kameler. 

Hør afsnittet på B.T.dk, i Spotify , Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

B.T. Valgkamp

Det ser umådeligt svært ud. Men der skal dannes en regering. I dagens afsnit tager vi dig derfor igennem de mest sandsynlige scenarier, når B.T.s politiske eksperter forsøger at løsne den gordiske knude af en regeringsforhandling, der netop er blevet indledt. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Tristan Helleskov Wieleman  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.