Qvortrup: 'Det er den helt store sensation'
Peter Hummelgaard og Nikolaj Wammen bytter plads.

Peter Hummelgaard og Nikolaj Wammen bytter plads.

Peter Hummelgaard og Nikolaj Wammen fra Socialdemokratiet bytter plads og skifter ministerier.
Hummelgaard bliver ny finansminister og Wammen bliver justitsminister.
Ifølge B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, er det en kæmpe bombe, Mette Frederiksen smider.
»Det er jo den helt store sensation ved den her rokade, at der nu bliver byttet om på deres ministerposter. Og det er vanskeligt ikke at se som Mette Frederiksens indspark i kronprinsefølgen i Socialdemokratiet,« siger han og fortsætter:
»Det er et skridt op for Hummelgaard, og det er et skridt ned for Wammen. Og det er noget, der potentielt kan give rystelser i Socialdemokratiet, hvor der jo er nogle grupper, der støtter Wammen, og andre, der støtter Hummelgaard.«
Henrik Qvortrup mener, at det klart viser, hvem der skal være næste leder for Socialdemokratiet.

»Jeg ser det som udtryk for, at Hummelgaard nu bliver kørt i stilling til at være næste leder i partiet,« siger han.
Det lå ellers i kortene, at Nikolaj Wammen skulle blive den nye formand i Socialdemokratiet, når Mette Frederiksen på et tidspunkt stopper.
Og meget tyder på, at den her valgperiode bliver Frederiksens sidste.
»Der findes jo ikke et levende menneske på Christiansborg, der rigtig tror på, at hun stiller næste gang,« fortæller Qvortrup.
Se den fulde liste over de nye ministre nedenunder:
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF)
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M)
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R)
Finansminister Peter Hummelgaard (S)
Justitsminister Nicolai Wammen (S)
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M)
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R)
By-, land- og transportminister Signe Munk (SF)
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S)
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S)
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Forsvarsminister Jeppe Bruus (S)
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S)
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S)
Kulturminister Zenia Stampe (R)
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF)
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin (M)
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF)
Følg dagens politiske udviklinger i B.T.s liveblog HER.