Det er ikke mange år siden, at Alex Vanopslagh var at betragte som en slags politisk kuriositet. 

Sådan en med appel til et lettere outreret segment af ultraliberale. Og i al fald ikke en mand, som “de voksne” på Christiansborg tog synderligt alvorligt.

Man behøver ikke at være nogen tæt iagttager af dansk politik for at vide, at det har ændret sig afgørende. Ifølge meningsmålingerne er Liberal Alliance det klart største borgerlige parti – Venstre og Konservative har i dén grad fået baghjul.

Og selv om den langt fra “er hjemme” for Vanopslagh, betragtes man ikke længere som indlæggelsesmoden, hvis man antyder, at den bare 32-årige LA-leder kan blive Danmarks næste statsminister.

Med andre ord: Vanopslagh er blevet en trussel. Ikke mindst for Socialdemokratiet og Mette Frederiksen.

Og hvad er så de første tegn på den slags? Ja, et af de tydeligste tegn plejer at være, at Socialdemokratiets berømte og berygtede kampagnemaskine bliver kørt i stilling.

Søren Pape har prøvet turen. Der var engang, da han blot var Mette Frederiksens “krammebamse”, som det blev kaldt – ham, som hun med jævne mellemrum uddelte dødskys til, når hun bedyrede, hvilken fantastisk dygtig politiker han var. 

Lovprisningerne fik så hurtigt ende, da de Konservative gik frem i meningsmålingerne, og Pape erklærede sit statsministerkandidatur.

Så blev han i stedet skåret midt over af en socialdemokratisk skræmmekampagne om alt det onde, som de Konservative angiveligt pønsede på. Siden har Pape gispet efter ilt, og måske det snart er helt slut. Statsminister bliver han i al fald aldrig.

Papes brutale tur har Alex Vanopslagh lært meget af.

Dels trækker han den i halen med at erklære, at han gerne vil være statsminister – om han får lov at lurepasse til efter valget, er endnu for tidligt at sige. Men han prøver.

Dels er han meget bevidst om at gøre det, Pape i al fald forsømte. Nemlig at gardere sig mod de socialdemokratiske kampagnekanoner.

Metoden består i at bebude kampagnens komme, nærmest at markedsføre den.

Se bare her, hvad Vanopslagh skriver på X:

'Konkurrence! Hvad tror du, at den store socialdemokratiske skræmmekampagne mod mig og LA kommer til at gå på? Jeg giver en is til den med det bedste bud.'

Det er ikke helt dumt tænkt af Vanopslagh på den måde at “reklamere” for Socialdemokratiets fremgangsmåde. Han kan i al fald håbe på, at han derved får taget luften ud af kampagnen, allerede inden den for alvor er kommet i gang.

Vanopslaghs metode er faktisk tidligere anvendt i dansk politik – og dét med stor succes.

Vi skal tilbage til startnullerne – til dengang, Anders Fogh Rasmussen første gang skulle dyste med Poul Nyrup Rasmussen. Fogh og hans rådgivere vidste, at der var ét stort problem. Nemlig den minimalstatsbog, som Fogh var kommet til at skrive nogle få år forinden, og som nu lå der som en gave til socialdemokrater, der ønskede at udstille Venstre som frådende modstandere af velfærdsstaten.

Hvad gjorde Fogh? Han lagde de saftigste passager af bogen ud på det dengang gryende internet. Og så forberedte han i øvrigt Gud og hver mand på, at nu var den socialdemokratiske skræmmekampagne lige om hjørnet.

Man må sige, at det lykkedes. Bogen fik ikke den store betydning. Kun da Nyrup rev sider ud af den, spillede den en rolle. Og det var negativt for Nyrup.

Det er selvfølgelig længe siden, og meget er sket i dansk politik sidenhen. Men det er tydeligt, at Vanopslagh, der kun var ti år dengang, har ladet sig inspirere.

Nu er spørgsmålet så, om Socialdemokraterne også har taget ved lære. Altså om de har et svar parat til Vanopslaghs “Fogh-stunt”.

Vi får se. Det er spin med tredobbelt skrue.

Læs Henrik Qvortrups klumme hver tirsdag klokken 12.