Folketingsvalget er udskrevet til afholdelse 1. november. Her kan du teste din viden om SF.

Statsminister Mette Frederiksen har trykket på valgknappen. Det betyder, at der tirsdag 1. november afholdes valg til Folketinget.

14 partier kæmper om at få dit kryds på valgdagen.

Her kan du teste din viden om Socialistisk Folkepartis historie og politik:

1) SF blev første gang valgt til Folketinget i 1960 med 11 mandater. Hvad er partiets partibogstav?

a) S.

b) F.

c) D.

2) I 2011 fik en fremtrædende SF'er både de delegerede ved SF's landsmøde og resten af Danmarks befolkning til at grine, da sætningen "The Ice is Melting at the Poles" voldte ham besvær. Hvem sagde ordene?

a) Villy Søvndal.

b) Holger K. Nielsen.

c) Ole Sohn.

3) Socialistisk Folkeparti blev stiftet af Aksel Larsen i 1959. Det skete efter han grundet sine politiske holdninger var blev ekskluderet af et andet parti. Hvilket parti?

a) Socialdemokratiet.

b) Radikale Venstre.

c) Danmarks Kommunistiske parti.

4) Ved kommunalvalget i 2021 gik SF fra en enkelt borgmesterpost på Langeland til i alt to borgmesterposter. I hvilken ny kommune kunne en SF'er hænge borgmesterkæden om halsen?

a) Albertslund.

b) Hvidovre.

c) Lejre.

5) Efter Folketingsvalget i 2011 indtrådte SF i regering med Socialdemokratiet og Radikale Venstre. SF trådte dog ud af regeringssamarbejdet inden valget i 2015. Hvad var årsagen?

a) Salget af dele af det daværende Dong Energy til Goldman Sachs.

b) Regeringens håndtering af lærerkonflikten.

c) De brød sig ikke om daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts ledelsesstil.

6) SF har to medlemmer af Europa-Parlamentet; Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen. Oprindeligt blev Kira Marie Peter-Hansen ikke valgt, men et andet partimedlem nedlagde under stor mediebevågenhed sit mandat, fordi han hellere ville i Folketinget. Hvem er der tale om?

a) Carl Valentin.

b) Villy Søvndal.

c) Karsten Hønge.

7) Rasmus Nordqvist blev i 2020 en del af SFs folketingsgruppe. Ved valget i 2019 blev han valgt for et andet parti. Hvilket?

a) Alternativet.

b) Socialdemokratiet.

c) Enhedslisten.

8) Formand for SFs folketingsgruppe Jacob Mark trak i november stikket og holdt et halvt års orlov fra Folketinget. Hvad var årsagen?

a) Han havde fået modermærkekræft og skulle gennem et krævende behandlingsforløb.

b) Han havde mistet store dele af synet på grund af stress og udbrændthed.

c) Han var blevet far og holdt størstedelen af barslen.

9) Pia Olsen Dyhr blev valgt som formand for Socialistisk Folkeparti i 2014. Hvem afløste hun som partiformand?

a) Villy Søvndal.

b) Annette Vilhelmsen.

c) Astrid Kragh.

10) I 1992 anbefalede daværende partiformand for SF Holger K. Nielsen, at danskerne stemte nej til Maastrichttraktaten. Under hvilken parole?

a) Holger og kronen siger nej til Unionen.

b) Holger fra tronen siger nej til Unionen.

c) Holger og konen siger nej til Unionen.

Svar: 1b, 2a, 3c, 4b, 5a, 6c, 7a, 8b, 9b, 10c.

Kilder: ft.dk, ritzau, denstoredanske, sf.dk.

/ritzau/