Folketingsvalget er udskrevet til afholdelse 1. november. Her kan du teste sin viden om Enhedslisten.
Statsminister Mette Frederiksen har trykket på valgknappen. Det betyder, at der tirsdag 1. november afholdes valg til Folketinget.
14 partier kæmper om at få dit kryds på valgdagen.
Her kan du teste din viden om Enhedslistens historie og politik.
1) Enhedslisten har ikke en partiformand. I stedet har de en mere fremtrædende politisk ordfører end de øvrige partier. Mai Villadsen blev udpeget til partiets politiske ordfører i februar 2021. Hvornår opnåede hun første gang valg til Folketinget?
a) I 2019.
b) I 2015.
c) I 2011.
2) Hvor mange mandater fik Enhedslisten valgt ind ved det seneste Folketingsvalg i 2019?
a) 5.
b) 9.
c) 13.
3) Da Enhedslisten blev dannet i 1989, var det som et valgteknisk samarbejde mellem tre partier, der ikke sad i Folketinget på daværende tidspunkt. To af partierne var Danmarks Kommunistiske Parti og Socialistisk Arbejderparti. Hvad var navnet på det tredje parti?
a) Humanisterne.
b) Venstresocialisterne.
c) De grønne.
4) Enhedslisten opnåede første gang valg til Folketinget i 1994, hvor seks partimedlemmer blev valgt ind. Hvad er Enhedslistens partibogstav?
a) Ø.
b) E.
c) Æ.
5) Enhedslisten har et rotationsprincip, der betyder, at deres folketingsmedlemmer kun kan sidde i Folketinget i en begrænset periode. Hvad er Enhedslistens regel for, hvornår et folketingsmedlem ikke kan genopstille i henhold til princippet for rotation?
a) Medlemmer af Folketinget kan ikke opstille efter deres tredje år i Folketinget.
b) Medlemmer af Folketinget kan ikke opstille efter deres syvende år i Folketinget.
c) Medlemmer af Folketinget kan ikke opstille efter deres ellevte år i Folketinget.
6) Enhedslisten fik valgt sit første medlem af Europa-Parlamentet i 2019. Det var første gang partiet stillede selvstændigt op. Hvem er partiets medlem af Europa-Parlamentet?
a) Frank Aaen.
b) Nikolaj Villumsen.
c) Eva Flyvholm.
7) Ved partiets sommergruppemøde i år foreslog partiet at skære i den animalske landbrugsproduktion. Hvor mange procent vil partiet reducere den animalske produktion i Danmark med i 2030.
a) 50 procent.
b) 75 procent.
c) 100 procent.
8) Folketingsmedlem Rune Lund trak i maj sit kandidatur til det forestående folketingsvalg, inden han i august trådte helt ud af Folketinget. Hvad angav han som årsag?
a) Han var blevet formand for Dansk Naturfredningsforening.
b) Han flyttede til Kenya med familien.
c) Han syntes tonen i debatten var blevet for hård.
9) Enhedslisten blev ved kommunalvalget i 2021 det største parti i Københavns Borgerrepræsentation. Hvor stor en andel af stemmerne fik de?
a) 14,6 procent.
b) 24,6 procent.
c) 34,6 procent.
10) Hvilket af partiets nuværende og tidligere folketingsmedlemmer har ikke være politisk ordfører for Enhedslisten?
a) Johanne Schmidt-Nielsen.
b) Pernille Skipper.
c) Rosa Lund.
Svar: 1a, 2c, 3b, 4a, 5b, 6b, 7a, 8b, 9b, 10c.
Kilder: ft.dk, ritzau, enhedslisten.dk, denstoredanske.dk, kmdvalg.dk.
/ritzau/