Først er der den svære lægesamtale. Erkendelsen af, at du er syg og ikke kan klare det selv. At du har brug for hjælp.

Så er der forløbet hos lægen, som når frem til, at han eller hun ikke kan give dig den behandling, du har brug for.

At du skal videre. Som hvis du var alvorligt syg af kræft og havde brug for at blive udredt på hospitalet.

Og så er der afslaget.

Et afslag, der er næsten dobbelt så stor risiko for at få, hvis du fejler noget psykisk.

B.T. kunne torsdag fortælle, at mere end hver fjerde barn afvises i psykiatrien, og nye tal viser, at også de voksne har svært ved at få hjælp.

Fra 2021 til maj 2022 er 21,9 procent af alle henvisninger til voksenpsykiatrien blevet afvist svarende til 20.478 henvisninger.

Det viser en aktindsigt B.T. har foretaget ved landets fem regioner.

Til sammenligning afviste Region Hovedstaden og Region Sjælland kun 12 procent af de voksne, som blev henvist til undersøgelse på et almindeligt sygehus.

De afviste henvisninger vækker stor frustration hos de praktiserende læger, som genkender problemet fra deres egen hverdag, fortæller næstformand i PLO, Mireille Lacroix.

»Jeg sidder med patienter, hvor jeg har sagt til dem: Det her kan du og jeg ikke klare, og så tænker jeg, hvad jeg skal skrive i en henvisning, for at den her patient bliver modtaget, og hvis patienten bliver afvist, hvad skal jeg så tilbyde?«

Hun fortæller, at det kan have store omkostninger for patienterne, der ofte er sygemeldte, mens de venter på behandling.

»Jo hurtigere de bliver udredt og behandlet, desto hurtigere kan de komme tilbage til arbejdsmarkedet, men går der lang tid, sker der en gradvis forværring, hvor folk bliver mere og mere sårbare.«

Mireille Lacroix understreger, at de praktiserende læger kan behandle rigtig meget, når det kommer til psykisk sygdom, og at det er en brøkdel af patienterne, som sendes videre til psykiatrien.

Hun er ikke i tvivl om, at de mange tilbagehenvisninger skyldes, at kapaciteten i psykiatrien er under voldsomt pres.

»Vi har brug for den tiårsplan for psykiatrien.«

Samme holdning har formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Merete Nordentoft, der også efterlyser, at politikerne begynder de forhandlinger, som kan give psykiatrien bedre vilkår.

»Der har været et øget pres på voksenpsykiatrien, hvor der er kommet 31 procent flere patienter over en tiårig periode og en meget lille øgning af kapaciteten,« fortæller Merete Nordentoft.

Hun mener derfor ikke, det er et spørgsmål om, at der henvises patienter, som ikke hører til i psykiatrien, men at problemet er, at psykiatrien ikke kan hjælpe alle dem, der har brug for det.

»Det har den konsekvens, at de formentlig ikke får den mulighed, de kunne have fået for at komme tilbage til deres almindelige liv,« siger hun.

Både PLO og Dansk Psykiatrisk Selskab forklarer, at der allerede ligger et rigtig godt fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen med anbefalinger til, hvordan man giver psykiatrien bedre vilkår over de næste ti år.

»Det er ikke nogen tvivl om, at jeg synes tiårsplanen er et virkelig godt produkt, og det er der bred enighed om. Der er ikke nogen, der er imod den, så jeg håber også, at Socialdemokratiet er for den,« siger Merete Nordentoft.

Regeringen gik ellers til valg på at lave en tiårsplan for psykiatrien, men nu er flere organisationer og sundhedsordførere nervøse for, at planen bliver syltet, og at der ikke når at blive indkaldt til forhandlinger inden sommerferien.

B.T. har ad flere omgange bedt sundhedsminister Magnus Heunicke om at svare på, hvornår han indkalder til forhandlinger, men det har ikke været muligt at få et klart svar fra Sundhedsministeriet.

I et skriftligt svar skriver Magnus Heunicke, at regeringen agter at levere forståelsespapiret til en aftale om en tiårsplan for psykiatrien i denne valgperiode.