Det usædvanlige er, at styrelse kendte til finte gennem 16 år uden at ændre praksis, vurderer professor.

Folketingets vagthund, Statsrevisorerne, har onsdag talt med store bogstaver over for Landbrugsstyrelsen og det tidligere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Der har ikke været ført ordentlig kontrol med udbetalingen af tilskud til landmænd gennem en årrække. Og der er risiko for, at millioner kan være havnet hos landmænd, uden at de har krav på pengene, lyder kritikken.

Det er en usædvanlig sag, vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

- Det, der gør sagen usædvanlig, er som sådan ikke beløbenes størrelse. Det er, at den er meget langstrakt.

- Helt tilbage i 2005 har man lavet interne notater, hvor man vurderer, at det er tvivlsomt, at man kontrollerer korrekt.

Det er usikkert, hvor store beløb der kan være blevet snydt for.

Der er et loft, som siger, at hvert landbrug maksimalt kan få et vist beløb årligt i støtte.

Men kritikken går på, at landmanden ved at splitte sit landbrug op i flere dele har kunnet omgå loftet.

- Det er endda et område, der ikke behøver være så indviklet. Der er jo registre over, hvem der ejer virksomheder, siger Per Nikolaj Bukh.

- Så når en landmand søger støtte, kan man helt enkelt slå op, hvilke selskaber den her landmand i øvrigt ejer og så se, om de her selskaber også søger støtte. Det fravælger man at gøre, og det gør den her sag så usædvanlig, siger han.

Kritikken retter sig også mod tidligere fødevareminister Esben Lunde Larsen, som angiveligt godkendte et administrationsgrundlag, der ikke sikrede en ordentlig kontrol.

Det nævnes også, at landbrugets organisation, Landbrug & Fødevarer, har lagt et vist pres på styrelsen.

- Det er ikke usædvanligt, at en interesseorganisation som Landbrug & Fødevarer har ønsker om, at reglerne skal fortolkes på en bestemt måde, der er til deres medlemmers gunst.

- Så er det tilsvarende styrelsens opgave at sikre, at man overholder reglerne og ikke bøjer dem for at imødekomme erhvervets ønsker, siger Per Nikolaj Bukh.

Om der bliver et strafferetsligt efterspil er ifølge Per Nikolaj Bukh vanskeligt at vurdere på det foreliggende grundlag.

- Det er svært at se, om nogen bevidst har brudt reglerne. Det er noget, man må undersøge selvstændigt via Kammeradvokaten, siger han.

Professoren vurderer, at styrelsen nu skal i gang med at se på sager, hvor der kan være udbetalt for meget støtte og kræve pengene betalt tilbage.

Derefter skal Danmark formentlig sende pengene tilbage til EU, hvor en stor del af landbrugsstøtten kommer fra.

/ritzau/