Det er ikke kun de økonomiske incitamenter, der får folk til at tage et arbejde, siger arbejdsmarkedsforsker, efter de Konservative har præsenteret et konkret bud på et nyt kontanthjælpsloft.
Der skal være en mærkbar gevinst ved at tage et arbejde frem for at blive på offentlig forsørgelse, har parolen lydt fra særligt blå blok under valgkampen.
Og den gevinst blev mandag konkretiseret af de Konservative, der i Jyllands-Posten spillede ud med partiets bud på et kontanthjælpsloft. Målet er, at der altid er mindst 3.000 kroners forskel mellem at være på passiv forsørgelse og være i job, bebuder partiet.
Men er det virkelig kun udsigten til en økonomisk gevinst, der får os til at stå op om morgenen?
Nej, siger Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet. For langt de fleste på arbejdsmarkedet er drevet af andre incitamenter end det økonomiske, påpeger han.
»Debatten er lidt skæv, for det er ikke kun det økonomiske incitament, der er afgørende for, om man vil have et arbejde. Forskning - og særligt lykkeforskningen - har vist, at vi gerne vil have noget at stå op til om morgenen. Der er anseelse forbundet med at arbejde, og der er en gevinst i form af sociale kontakter,« siger Bent Greve.
Arbejdsmarkedsforskeren betoner samtidig, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for at fastslå, præcis hvilket beløb der skal til for at skabe et økonomisk incitament til at trække i arbejdstøjet.
»Om der skal 1.000, 2.000 eller 3.000 kroner til, afhænger af individuelle præferencer. For langt de fleste, der er på kontanthjælp, er 2.000 kroner ret meget. De kan gå fra ikke at have noget til privatforbrug til pludselig at kunne sende deres børn til sociale aktiviteter,« forklarer Bent Greve.
Hidtil har de flestes øjne dog været rettet mod Venstre og ikke de Konservative, når snakken er faldet på kontanthjælpsloftet.
Venstre meddelte tidligere i år, at man vil præsentere et »moderne kontanthjælpsloft«, men trods massivt pres har det store oppositionsparti afstået fra at kaste sig ud i nærmere konkretiseringer. Og den kurs fastholder formand Lars Løkke Rasmussen (V).
»Det vil være mere end almindeligt dumt at stå og komme med en skråsikker model. Jeg har udtrykt en meget præcis politisk idé, som folk godt kan tage pejling af - nemlig at der vil være grænser for, hvor meget man samlet set kan få, hvis man udover kontanthjælpen også får en række andre ydelser,« siger Løkke og understreger, at Venstre »ikke har nogen planer om at sætte familier i fattigdom«.
Det konservative udspil får en mere kølig modtagelse hos Dansk Folkeparti, hvor finansordfører René Christensen (DF) kalder det for »bombastisk«.
Bent Greve kan godt se god fornuft i, at Venstre først vil spille ud med et mere specifikt beløb, når valget er afgjort, men arbejdsmarkedsforskeren opfordrer samtidig til at anskue problematikken mere detaljeret.
»Der er jo rigtig mange ting, der spiller ind. Får man eksempelvis øgede transportudgifter, beskæftigelsesfradrag og andre ting, der kan ændre det samlede regnestykke?« spørger Bent Greve.
Han foreslår i stedet, at politikerne retter fokus mod den sammensatte marginalskat i stedet for at dvæle ved specifikke beløb.
»Man kunne indrette det sådan, at hvis man går fra at være på kontanthjælp og ud i arbejde, så får man altid en tredjedel af den indkomstfremgang til sig selv. Så har vi sikret os, at der altid er et incitament,« siger Bent Greve.
