Én myndighed siger ét om test, mens en anden siger noget andet. Det skaber usikkerhed, mener professor.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler på det kraftigste, at lande tester så mange som muligt for coronavirusset. Og det har eksempelvis Sydkorea haft stor succes med.

I Danmark tester man dog ikke i nær så høj grad, og det kommer myndighederne herhjemme med for forskellige forklaringer på.

Det mener Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig med, hvordan bekymring for smitte påvirker vores adfærd.

- Det gør folk usikre, når de får meget, meget direkte og skråsikre påstande omkring test fra de danske myndigheder, men som de ikke helt kan få til at passe med det, de hører andre steder fra.

- Det er vigtigt, at myndighederne melder klart ud om, hvad grunden er, til at man i mindre grad prioriterer test lige nu, siger han.

Sundhedsmyndighederne i Danmark havde til at begynde med en strategi om at opspore og sætte alle smittede af coronavirusset samt de, som de smittede havde været i kontakt med, i karantæne.

Sidste uge ændrede myndighederne strategi til kun at teste de alvorligt syge.

Men der bliver ifølge Michael Bang Petersen brugt vidt forskellige begreber og forklaringer, når det begrundes, hvorfor der ikke testes mere.

- Er det kapacitetsproblemer i forhold til mandskab eller i forhold til udstyr, eller er det, fordi man tænker, at de asiatiske lande gik en forkert vej, og at vi ikke har brug for at gøre det samme? Det er meget vigtigt at adressere det direkte, siger han.

Uklarhederne kommer ifølge professoren fra flere forskellige myndigheder.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, har sagt i dagbladet Information, at manglen på test ikke skyldes, at der mangler testudstyr. Men at der skal mandskab til.

Samtidig har Statens Serum Instituts faglige direktør, Kåre Mølbak, sagt til Ekstra Bladet, at der kan "blive problemer" med udstyr, hvis Danmark skal teste flere end 3000 personer om dagen.

Og oven i det sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde onsdag, at Danmark snart når en "testpraksis", der er højere end Sydkoreas.

Danmark har indtil videre testet omkring 1800 personer per million indbygger, mens Sydkorea ifølge tidsskriftet Science har testet omkring 5200 per million.

Ifølge professoren er det problematisk, hvis én myndigheder melder noget skråsikkert ud, som folk ikke kan få til at hænge sammen med de forklaringer, der kommer fra andre myndighedspersoner.

- Det skaber usikkerhed i befolkningen, og det kan man frygte, vil føre til, at folk i mindre grad vil følge alle de råd, der kommer. Man kan også frygte, at det på sigt begynder at udhule den tillid, man har til myndighederne.

I stedet bør man melde klart ud om, hvilke usikkerheder der er på området. For det kan befolkningen sagtens håndtere, mener professoren.

/ritzau/