Pensionsaftalen sætter en prop i en del af samspilsproblemet, men ikke det hele, vurderer professor.
København. For nogle grupper kan det i dag ikke betale sig at spare op til pensionen, fordi man bliver modregnet i ydelser.
Det skal en ny pensionsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti gøre op med. Og den lykkedes også et godt stykke af vejen, lyder vurderingen fra økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet:
- Det sætter en prop i den del af samspilsproblemet, der vedrører de sidste fem år op til folkepensionsalderen og det er også der, samspilsproblemet er størst, siger han.
- Det understøtter, at folk sparer op til pension og bliver længere tid på arbejdsmarkedet.
Fremover kan man fra fem år før folkepensionsalderen indbetale op til 50.000 kroner årligt efter skat på en aldersopsparing.
Da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet i offentlige pensionsydelser, undgås samspilsproblemet i slutningen af arbejdslivet.
Men den del af samspilsproblemet, der vedrører indbetalinger før de sidste fem år op til folkepensionsalderen er ikke løst endnu, påpeger Torben M. Andersen:
- Der er afsat en pulje til, og så vil vi til efteråret få at vide, hvordan man vil angribe det problem, siger professoren, der er tidligere overvismand og også var formand for Pensionskommissionen.
Aftalen afsætter en pulje på 2,4 milliarder kroner, der skal udmøntes til efteråret. Det skal øge afkastet af pensionsopsparing gennem hele livet.
Oppositionen er ikke imponeret over aftalen og kritiserer den for at svigte de lavtlønnede og nedslidte. Adspurgt om kritikken er berettiget, svarer Torben M. Andersen:
- Dem, der især rammes af samspilsproblemet, ligger typisk i den nedre del af indkomstfordelingen. De får fordele af aldersopsparingen og kan indbetale op til 50.000 kroner i de sidste fem år.
- Så der vil være folk med ganske almindelige indkomster, der får en fordel.
/ritzau/
