Koranloven var nødvendig, fordi danskerne var i fare. Sådan lød budskabet fra regeringen. Risikoen for terror var for høj, så loven var simpelthen et spørgsmål om sikkerhed.
Men måske tog regeringen fejl.
Et studie konkluderer i hvert fald, at der intet videnskabeligt belæg er for, at lovgivning som koranloven skulle gøre en befolkning mere sikker.
Christian Bjørnskov, forsker og professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet, er en af forfatterne bag studiet.
» Vi har undersøgt sammenhængen mellem såkaldt blasfemilovgivning, som koranloven, og terrorisme på tværs af en lang række samfund i en næsten halvtredsårig periode. Og vi finder, at der ingen som helst evidens er for, at sådan en lovgivning er forbundet med mindre terrorrisiko,« udtaler Christian Bjørnskov til B.T.
Bjørnskov, og hans medforfatter, har gennemgået tal fra 162 lande verden over siden begyndelsen af 1970erne og undersøgt, i hvilket omfang landene har været udsat for terrorangreb, og om landene havde forbud mod blasfemi – som eksempelvis koranloven.
Spørgsmålet om danskernes sikkerhed var ellers et af regeringens hovedargumenter for, hvorfor koranloven var nødvendig.
I Berlingske slog justitsminister Peter Hummelgaard (S) fast, at danskernes sikkerhed og den stigende terrortrussel var altafgørende.
»Det er ubetinget det vigtigste argument for mig selv og for regeringen,« udtalte Hummelgaard.
Rationalet fik Christian Bjørnskov, der udover sin forskergerning også er redaktør på den liberale blog Punditokraterne, til at spærre øjnene op.
»Når man kender litteraturen og forholdet mellem ytringsfrihed og terrorisme, så lød de påstande bare ikke rigtige,« udtaler Bjørnskov.
»Hummelgaards påstande var rendyrket synseri. Der var ingen faktuel opbakning på det tidspunkt. For i princippet har vi jo først nu lavet det studie, der burde have været lavet, før de indførte koranloven,« siger Christian Bjørnskov.
Koranloven trådte i kraft d. 14. december sidste år og forbyder »utilbørlig behandling« af skrifter med væsentlig religiøs betydning for anerkendte trossamfund.
En ny opgørelse fra politiet viser, at der er foretaget blot seks sigtelser med hjemmel i koranloven siden dens vedtagelse.
Christian Bjørnskov, i den forstand må man jo sige, at koranloven har virket – afbrændingerne er der færre af, og vreden, som afbrændingerne udløste i den muslimske verden, er tilsyneladende forstummet?
»Vreden fra den muslimske verden er strategisk. Man retter en alvorlig kritik og presser diplomatisk på overfor de lande, hvor man mener, man har en rimelig chance for at få indflydelse. Så man kan ikke konkludere noget direkte fra, at vreden blev rettet mod Danmark i den periode. Det var blot en korrekt vurdering af disse regimers chance for at påvirke dansk politik,« mener Bjørnskov.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i en skriftlig kommentar til B.T., at han står »fuldkommen inde for sine udtalelser om koranafbrændingernes betydning for truslen i Danmark.«
Hummelgaard henviser derudover til Politiets Efterretningstjeneste, PETs, vurdering af, »at koranafbrændinger i tiden før lovforslagets vedtagelse havde haft betydning for trusselsbilledet.«
PETs vurdering, som Hummelgaard henviser til, betød på daværende tidspunkt, at terrortruslen mod Danmark var 'skærpet' indenfor niveauet 'alvorlig', som er niveau fire ud af fem.
I slutningen af marts i år, nogle måneder efter koranloven trådte i kraft og røgen fra sidste års koranafbrændinger havde lagt sig, udkom PETs årlige trusselvurdering.
Her lød meldingen: Terrortruslen mod Danmark er fortsat skærpet i 2024 og befinder sig fortsat indenfor niveau fire ud af fem. Især truslen fra militante islamister bliver anset som alvorlig.
Dermed fastholdes vurderingen af det overordnede trusselsbillede.