Det har været en af de varmeste kartofler i dansk politik, siden Mette Frederiksen udskrev valg den 26. februar.
For eskaleringen af krigen i Iran har katapulteret priserne på diesel og benzin i vejret, og torsdag satte statsminister Mette Frederiksen sågar de skyhøje priser øverst på dagsordenen for en kommende regering.
»Hvis priserne på benzin og diesel fortsætter med at stige, så er en ny regering nødt til at gribe ind,« skrev statsministeren, som videre luftede ideen om helt at fjerne afgiften på benzin og diesel i en periode.
Men de danske borgere er splittede, når det kommer til om en regulering af afgifterne på brændstof.
Det viser en ny meningsmåling, som Gallup har foretaget for B.T.
Her svarer knap 42 procent af danskerne, at de er meget eller delvist enige i, at afgifterne på benzin og diesel bør sættes ned, så de ikke er højere end afgiften på el.
Samtidig er 34 procent af danskerne enten meget eller delvist uenige, mens knap 20 procent ikke kan beslutte sig for, om de er enige eller uenige.
Og det får B.T.s politiske kommentator til at løfte øjenbrynene – han hæfter sig særligt ved de 42 procent, som er meget eller delvist enige.
»Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at så mange danskere synes, afgifterne skal sættes ned,« siger Joachim B. Olsen.
»Der har jo været partier, der har foreslået at gøre det, men det er ikke det, der har været narrativet på Christiansborg. Men det virker ikke på mig som om, der er 42 procent inde i Folketinget, der synes, det er en god idé,« tilføjer han.
Siden Israel og USA indledte krigen mod Iran den 28. februar, er prisen på olie steget med 40 procent.
For forbrugerne mærkes det særligt, når der skal brændstof på bilen, hvor dieselpriserne især er eksploderet.
»Dieselprisen har aldrig været så høj før på bemandede tankstationer. Det er det højeste, vi nogensinde har set,« sagde Ilyas Dogru, chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM til B.T. torsdag.
Helt utraditionelt er priserne på diesel i øjeblikket højere end på benzin.
Begge steg fredag med 0,50 kroner per liter diesel, og 0,20 kroner per liter benzin, så priserne nu ligger på henholdsvis 17,79 kroner og 15,99 kroner per liter.
Derfor mener Joachim B. Olsen også, at politikerne synes at have være »ude af trit med befolkningen« på det område.
»Der er flere i befolkningen, som vil have sænket de her udgifter, end der er inde på Christiansborg, hvor narrativet meget har været klima, og omstilling til el, men for mange danskere hænger tingene ikke sammen uden en fossil brændstof bil.«
»Det betyder meget i deres hverdag, og det er noget, der er meget konkret. Du kan se, hvad det koster, når du er nede og tanke. Så jeg synes, det er en vindersag.«
Også selvom der så er en større andel, der enten er i forskellig grad uenige eller ikke har nogen holdning?
»Man kan sige, at der er jo flere, der er enige, end der er uenige, for man kan ikke tage til indtægt, at der er nogen, der har sagt, de ikke vil.
Allerede inden valget satte Dansk Folkeparti med formand Morten Messerschmidt i front benzinpriserne på dagsordenen og lovede danskerne 'mærkbart billigere benzin og diesel'.
Og den alvor gik altså torsdag også op for Mette Frederiksen.
Konkret luftede statsministeren tre mulige måder, en ny regering vil forsøge at komme de stigende priser på brændstof til livs:
»Det kan være, at et brændstoftillæg til fødevarechecken hurtigere og mere målrettet kan have en større effekt end en generel fjernelse af afgifter. Det kan være, vi skal se på befordringsfradraget, så vi særligt hjælper dem, der har længst på arbejde. Det kan være helt at fjerne afgifterne på benzin og diesel i en periode,« lød det fra statsministeren på Facebook.
Og selvom Joachim B. Olsen ikke mener, at Mette Frederiksen kan tage ansvaret for forslaget, så mener B.T.s politiske kommentator, at hun rammer hovedet på sømmet med sit forslag.
»De politikere, der foreslår at sænke afgiften, rammer da helt klart en nerve i befolkningen,« lyder det.
