Sagen om Mette Frederiksen slettede beskeder er blusset op igen. 

Det er sket i kølvandet på B.T.s afsløring af, at Forsvarets Efterretningstjeneste muligvis vil kunne gendanne slettede beskeder i minksagen, hvis Folketinget giver tilladelse til det. 

Otte partier i Folketinget har indtil videre meldt ud, at de vil have ændret loven. 

Indtil videre har ingen af partierne i SVM-regeringen villet svare på, om de også bakker op om, at man ændrer loven, så beskederne muligvis kan genskabes. 

»Jeg har ikke sat mig tilstrækkeligt ind i sagen«Politiker-flugt: Nægter at svare på om Mette Frederiksens beskeder skal genskabes

Hverken politikere fra Venstre og Moderaterne ønskede fredag at svare på, om Forsvarets Efterretningstjeneste skal have lovhjemmel til at genskabe Mette Frederiksens mink-sms'er. 

»Jeg tror, jeg går ind og tager min debat nu,« startede sundhedsminister Sophie Løhde, som ellers har været en af Venstres ihærdigeste forkæmpere for, at offentligheden fik indsigt i Mette Frederiksens sagnomspundne beskeder. 

B.T. afslørede tirsdag, at Forsvarsministeriet har tilbageholdt væsentlige oplysninger om statsministerens slettede beskeder. Beskederne blev udvekslet i forbindelse med beslutningen om at aflive alle mink under coronakrisen og kan muligvis indeholde centrale oplysninger i sagen.

I en pressemeddelelse oplyste ministeriet, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ikke kunne finde på andre metoder til at genskabe statsministerens slettede beskeder end de metoder, som politiet allerede havde forsøgt sig med. 

Men sandheden var, at FE ikke var blevet bedt om at lede efter beskederne i det statslige wi-fi system. 

Og endnu mere centralt: FE havde ikke lovhjemmel til at gøre forsøget, skrev spiontjenesten i tre forskellige notater sendt til ministeriet.

De centrale oplysninger blev desuden fortiet i et skriftligt svar til Folketingets Retsudvalg, selvom oplysningerne stod i et FE-notat, der var skrevet for at besvare det pågældende spørgsmål fra Retsudvalget.

Efter Venstre er blevet en del af regeringen, så er kritikken blevet mindre krads fra Løhde og resten af Venstre. 

Løhde henviste overfor B.T. til, at Venstres fungerende formand Troels Lund Poulsen er på vej med en redegørelse om, hvorfor Folketingets retsudvalg ikke fik alle de relevante oplysninger. 

Men ingen svarede direkte på om FE rent faktisk skal gives hjemmel til at forsøge at genskabe beskederne. 

»Troels Lund kommer med en redegørelse i sagen. Han svarer gerne på spørgsmålene,« sagde Løhde inden hun gik ind til debat.

Otte partier i Folketinget har meldt ud, at de vil give FE hjemmel til at genskabe Mette Frederiksens beskeder. Radikale vil som det eneste parti udenfor regeringen afvente forsvarsministerens redegørelse. 

Venstres offentlighedsordfører, Jan E. Jørgensen, var også vævende. 

»Det kan jeg simpelthen ikke udtale mig om. Det er muligt, det er noget, vi skal, men det kan jeg ikke sige noget om nu,« sagde han og fortsatte:

»Jeg har ikke sat mig tilstrækkeligt ind i sagen.«

Hele sagen om de slettede beskeder og sms'er, den har du ikke helt sat dig helt ind i?

»Ikke nok til at jeg tør have en færdig mening om det.«

Ligestillingsminister for Venstre Marie Bjerre begyndte at løbe sin vej, da hun blev spurgt, om FE skulle have hjemmel til at genskabe Mette Frederiksens beskeder. Derfor kom der heller ikke et svar derfra.

Jakob Engel-Schmidt, kulturminister for det andet regeringsparti Moderaterne, ønskede heller ikke at svare på spørgsmål om sagen.

»Jeg er lige hoppet ned af scenen. Jeg er på vej til næste arrangement, og du og jeg har ikke en interviewaftale,« sagde Jakob Engel-Schmidt.

Fungerende formand for Venstre og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, har sendt et skriftligt citat til B.T.

»På baggrund af de oplysninger, som B.T. har bragt, vil jeg se på, hvad der er op og ned i denne sag. Jeg har endnu ikke set et beslutningsforslag. Når det bliver fremsat vil jeg drøfte det med Venstres folketingsgruppe og i regeringen,« skriver han.

Moderaterne har uddybet skriftligt, at partiet vil afvente forsvarsministerens redegørelse.

Men ifølge Mette Frederiksens socialdemokratiske partifælle og tidligere fødevareminister Rasmus Prehn er det dog både nidkært og spild af tid at gå op i, om muligt afgørende oplysninger i en af de største skandaler i nyere politisk historie kan komme frem. 

»Jamen, det har jeg simpelthen ikke nogen holdning til. Jeg synes, det er noget pjat. De fleste af os har det sådan, at sms'er er noget privat. Det er en hurtig beskedtjeneste. Der er ikke nogen, som tænker, at der skal være aktindsigt i det,« siger Rasmus Prehn til B.T. 

Men ifølge dansk lov er der jo ret til aktindsigt i de sms'er? 

»Jamen, jeg synes, det er noget nidkært noget at gå op i. Det må jeg sige. Jeg synes, der er mange andre og vigtigere ting at gå op i.«

Hvorfor er det nidkært, hvis nu eksempelvis beskederne afslører, at Mette Frederiksen udmærket vidste, at det, hun gjorde i minksagen, var ulovligt?

»Altså, prøv og hør: At man sender en hurtig tekstbesked om, at man er fem minutter forsinket, er ikke noget, jeg synes, kommer offentligheden ved,« siger Rasmus Prehn. 

Men det er jo hele kommunikationen mellem Mette Frederiksen og hele hendes stab om, hvad man tænkte og gjorde i minksagen?

»Altså, jeg har det sådan, at mine sms'er er private, og jeg synes, det er lidt noget pjat.«

Men Rasmus Prehn, de sms'er er jo ikke private. Det handler om hele landets ret til at vide, hvad der er op og ned i minksagen. Er det ikke korrekt?

»Altså, jeg kan virkelig ikke hidse mig op over det. Jeg synes, det er lidt noget hysteri.«

»Lad os nu holde igen med al den overvågning.«

Se hele interviewet med Rasmus Prehn i videoen i toppen af artiklen.