Det Hvide Hus er teoretisk set socialt boligbyggeri - og derfor også ramt af lockout-krisen.

På femte uge er den offentlige sektor i USA ramt af historiens nu længste lockout. Og trods et fortsat liv i relativ luksus kan præsident Donald Trump mærke krisen på egen krop og i eget hus.

Officielt er Det Hvide Hus nemlig socialt boligbyggeri. Og ud af de normalt 80 ansatte tjenere, blomsterdekoratører og kokke møder kun 21 i denne krisetid op på arbejde.

Resten er tvunget til at blive hjemme, indtil Trump og hans politiske modstandere fra det demokratiske parti kan blive enige om en ny finanslov - med eller uden de 33 milliarder kroner, som præsidenten forlanger til sit murbyggeri imellem USA og Mexico.

Donald Trump byder velkommen til festmåltid i Det Hvide Hus, Big Macs og pommes frittes.
Donald Trump byder velkommen til festmåltid i Det Hvide Hus, Big Macs og pommes frittes. Foto: SAUL LOEB - AFP
Vis mere

Indtil videre er Trump dog ikke tvunget til at rede sin egen seng eller selv varme morgenkaffen op i mikrobølgeovnen.

Men præsidenten kan godt glemme alt om de sædvanlige friske blomsterdekorationer. Og når en sjælden gæst forvilder sig ind i den smukke, hvide bygning på Pennsylvania Avenue 1600, så kan de godt glemme alt om både sushi og franske delikatesser.

Således bestod menuen af Big Macs fra McDonalds og pommesfritter fra fastfoodkæden Wendy's, da football-holdet Clemson Tigers i sidste uge besøgte Trump for at fejre deres College Football-mesterskab.

Førstedame Melania Trump har for længst fået nok. Og midt i sidste uge stak hun sammen med sit fire mand store 'service staff' og sønnen Barron af til Mar-a-Lago, familiens luksushotel i det sydlige Florida. Her kan man nemlig stadig ringe til roomservice og bestille en anstændig café latte.

Denne football-spiller lader ikke til at være utilfreds med Donald Trump helt specielle Hvide Hus-menu. Der skal tænkes hurtigt, når køkkenpersonalet er lock-outet.
Denne football-spiller lader ikke til at være utilfreds med Donald Trump helt specielle Hvide Hus-menu. Der skal tænkes hurtigt, når køkkenpersonalet er lock-outet. Foto: JOSHUA ROBERTS - Reuters
Vis mere

Siden 22. december har præsident Donald Trump set sig nødsaget til at blive i Det Hvide Hus, som han ifølge avisen New York Times ikke bryder sig ret meget om.

Sammen med Melania havde præsidenten ellers planlagt en længere golf-ferie i Florida i forlængelse af julen. Men nu må han blive, hvor han er. Og ifølge Washington Post føler Donald Trump sig temmelig isoleret og indelukket, mens han imod alle odds venter på nogle frugtbare forhandlinger med den demokratiske leder, Nancy Pelosi.

Og natten til fredag gav præsidenten i utvetydige vendinger udtryk for sin stigende frustration i et tweet:

»Jeg er helt alene i Det Hvide Hus. Og jeg venter bare tålmodigt på, at Nancy kommer forbi for at slutte sig til vores kamp for grænsesikkerhed.«

Det er  sådan en mur, Donald Trump vil have. Præsidentens modstandere fra det emokratiske parti siger 'nej'. Og krisen fortsætter.
Det er  sådan en mur, Donald Trump vil have. Præsidentens modstandere fra det emokratiske parti siger 'nej'. Og krisen fortsætter. Foto: SHAWN THEW - EPA
Vis mere

Krisen startede lige før jul, da Donald Trump nægtede at underskrive en ny finanslov, som et flertal i Repræsentanternes Hus eller var blevet enig om.

Donald Trump forlanger nu det, der svarer til 33 milliarder kroner, så byggeriet på en mur imellem USA og Mexico kan begynde. Demokraterne nægter at bevillige de mange penge. Og resultat af konflikten er, at 420.000 offentligt ansatte i såkaldt 'livsnødvendige stillinger' er tvunget til at arbejde uden løn, mens yderligere 380.000 er blevet lockoutet.

Krisen rammer i særdeleshed lavtlønnede, der ikke har den store opsparing. Men indirekte er Trump altså også påvirket af den rekordlange lockout.

Således er over to tredjedele af Det Hvide Hus' i alt 132 værelser officielt lukket ned. Hele huset bliver dog stadig overvåget af vagter, men alle rundture er midlertidigt indstillet. Og da et hold republikanske ledere i sidste uge kom på besøg for lægge en ny politisk plan, måtte de droppe den sædvanlige festmenu og i stedet presse sig sammen omkring et lille bord og spise i kælderen, hvor flåden driver deres egen lille officermesse.

Det essentielle sikkerhedspersonale i Det Hvide Hus er stadig på arbejde. Men så længe krisen varer, får mange ikke løn.
Det essentielle sikkerhedspersonale i Det Hvide Hus er stadig på arbejde. Men så længe krisen varer, får mange ikke løn. Foto: NICHOLAS KAMM - AFP
Vis mere

»Det er i sandhed usædvanlige tider. Vedligeholdelse og overvågning er essentiel. Og derfor er de faste ingeniører og elektrikere stadig på pinden. Men på mange måder er præsidenten virkelig på egen hånd,« siger Gary Walters, der tidligere har været øverstkommanderende for samtlige ansatte i Det Hvide Hus, til avisen Washington Post.

Ingen ved med sikkerhed, hvad fremtiden vil byde på.

Men hvis det demokratiske og det republikanske parti ikke kan blive enige, så fortsætter krisen. Og i rækkefølge må disse arrangementer aflyses:

3. februar: 'Super Bowl-fest'

24. februar: Det årlige bal for landets guvernører

12. marts: St. Patrick's Day-fest

22. april: 'Easter Egg Roll', hvor børn og voksne møder op for at fejre påsken.

Sidste års Easter Egg Roll var en stor succes i Det Hvide Hus. I år bliver festen aflyst, hvis ikke lockout-krisen løses.
Sidste års Easter Egg Roll var en stor succes i Det Hvide Hus. I år bliver festen aflyst, hvis ikke lockout-krisen løses. Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS - AFP
Vis mere