Poul Schlüter, som var Danmarks statsminister fra 1982 til 1993, døde torsdag i en alder af 92 år.

Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) døde torsdag i en alder af 92 år.

Det oplyser familien fredag via De Konservative.

Ved sin død havde Poul Schlüter længe levet fjernt fra det politiske centrum. Men glemt var han ikke, og i den danske kollektive erindring stod der for mange stadig en særlig glans om hans navn.

Han var trods alt den første konservative regeringsleder siden systemskiftet og Højres sammenbrud i 1901, og han havde været statsminister længere end nogen anden i det 20. århundrede, bortset fra Thorvald Stauning (S).

Og så blev Schlüters regering knyttet til en af de mest omtalte sager i dansk politik - Tamilsagen - der førte til regeringens afgang i januar 1993.

Poul Schlüter blev født 3. april 1929 i Tønder. Han læste til cand.jur. i Aarhus og København og tog embedseksamen i 1957, hvorefter han startede egen advokatforretning i hovedstaden. Men det politiske trak i ham.

I 1964 blev han valgt ind i Folketinget, hvor han sad de næste 30 år. I en periode var han samtidig kommunalpolitiker i Gladsaxe, hvor han var viceborgmester, mens socialdemokraten Erhard Jakobsen var borgmester.

Netop Erhard Jakobsen skulle senere som leder af Centrum-Demokraterne blive en del af Poul Schlüters regeringsgrundlag.

I 1974, året efter at De Konservative var blevet næsten halveret ved jordskredsvalget, blev Poul Schlüter formand for partiet.

Efter indledende problemer fik Schlüter skabt intern ro i partiet, og gradvist fik han ført De Konservative frem i mandattal.

I 1982 rykkede han ind i Statsministeriet som statsminister i firkløverregeringen, hvor også Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti var med.

To år senere toppede Poul Schlüters og De Konservatives popularitet, da partiet opnåede 42 mandater ved valget.

Statsministeren forstod at give sine ministre råderum, og han blev rost for at være en god leder.

Det var han, fordi han evnede at inspirere og formidle samarbejde forbundet med taktisk sans, opfindsomhed og den nødvendige hårdhudethed.

Poul Schlüter blev desuden kendt for sine oneliners som "ideologi er noget bras", "jeg er ikke så konservativ, at det gør noget", "det går ufattelig godt" og senere - hvilket blev begyndelsen til enden - "der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet".

Det sidste udsagn kom han med fra Folketingets talerstol i den berømte gulvtæppetale i forbindelse med Tamilsagen, der endte med at blive hans regerings fald.

Forinden måtte Poul Schlüters skiftende regeringer også døje med den såkaldte fodnotepolitik på det sikkerhedspolitiske område.

De Radikale, der ellers havde været nøglen til de borgerliges magtovertagelse i 1982, sluttede sig til Socialdemokratiet og den øvrige opposition om en række sikkerhedspolitiske vedtagelser, der stred imod regeringens politik.

Mere succes havde Schlüter med "EF-Pakken", som i 1986 blev vedtaget ved en folkeafstemning.

To år senere var det slut med firkløverregeringen, men Poul Schlüter fortsatte frem til 1993 som statsminister for først KVR-regeringen og fra 1990 for KV-regeringen.

Tamilsagen, hvor den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen, Schlüters forgænger som konservativ formand, havde beordret behandlingen af ansøgninger om familiesammenføringer indstillet, endte med at fælde KV-regeringen.

I januar 1993 annoncerede Poul Schlüter regeringens afgang, og Socialdemokratiet kom igen til magten.

Året efter sagde han farvel til Folketinget og goddag til Europa-Parlamentet, hvor omkring en kvart million danskere havde stemt ham ind.

Efter fem år i Bruxelles undlod han i 1999 at genopstille, og dermed var Poul Schlüters politiske liv nået til enden i en alder af 70 år.

Samme år udsendte han sine erindringer i form af bogen "Sikken et liv".

Poul Schlüter blev i 1989 gift med Anne Marie Vessel, hans tredje hustru.

Han har sønnen Peter fra sit første ægteskab.

/ritzau/