På kun et år er kulturminister Uffe Elbæk gået fra ros og høje forventninger fra hele det danske kulturliv til kritik og skarpe spørgsmål fra kolleger og journalister. Han blev i begyndelsen set som et friskt pust, men de alternative beslutninger har givet meget kritik, og nu er det slut.
Journalist Niels Krause-Kjær skriver på sin blog, at det kom bag på mange af dem, der kendte Uffe Elbæk fra det alternative miljø i Aarhus, at se den tidligere kaospilot og socialpædagog indtage en ministerpost i 2011. Ikke desto mindre var der store forventninger til den nye kulturminister fra kulturlivets forskellige forbund, som så ham som begyndelsen på en ny helt ny tid i dansk kulturpolitik.
I oktober 2011 udtalte formanden for spillestedernes brancheorganisation, Jesper Nordahl, til DR Kultur, at han så en helt ny æra for dansk kulturpolitik, hvor tre regeringspartier var enige om kulturpolitikken. Forfatterforeningens formand Lotte Garbers roste den nye minister for at have en helt anden profil end den klassisk dannede Per Stig Møller. Hun glædede sig over, at Uffe Elbæk havde set kunsterne i øjnene hver dag, og vidste hvad det ville sige at være udøvende.
Ligeledes var der ros og høje forventninger fra direktøren for Det Danske Filminstitut, formanden for Dansk skuespillerforbund og formanden for Billedkunsternes Forbund, som alle så frem til samarbejdet med manden, som havde sine meningers mod og et mere moderne syn på kunst og kultur.
Politiken skrev, at kulturministerens styrke var hans store forståelse for både bred kultur og de mere nicheprægede fag, mens hans store svaghed var, at han var fuldstændig uprøvet i national politik. En svaghed, der de sidste par dage har vist sig at være mere problematisk end man måske dengang havde regnet med.
- Der er stadig for meget t-shirt og uforpligtende ord over hans ministergerning, skriver Niels Krause-Kjær.
Kulturministerens baggrund er også funderet i et anderledes afslappet miljø end mange af hans kolleger. Han er født på Ry Højskole i 1954, og er grundlægger og tidligere rektor for KaosPiloterne i Århus og en af initiativtagerne til det kulturelle iværksættermiljø Frontløberne og kulturudvekslingsprojektet Next Stop Sovjet.
I 2001 blev han valgt ind i Århus Byråd, hvor han blev formand for kommunens skole- og kulturudvalg. Han trådte ud af byrådet i 2007 for at påtage sig ansvaret som direktør for World Outgames. Dengang blev Elbæk også kritiseret for nepotisme, da en tidligere ven stod for det grafiske materiale til sportseventen, og fordi en af Uffe Elbæks tre sønner var ansat i det bureau, der stod for pr-arbejdet.
Han blev valgt ind i Folketinget første gang til folketingsvalget i 2011 for Radikale Venstre. Den alternative kulturforståelse har fra start givet anledning til kritik fra de klassiske kunstinstitutioner, som ikke brød sig om forslag om at lukke Gamle Scene på det Kongelige teater eller at nedlægge Sjællands Symfoniorkester for i stedet at styrke rytmisk musik. Det fik blandt andet Dansk Folkeparti til at anklage ham for at føre blitzkrig mod europæisk kultur.
Uffe Elbæk udtalte til Politiken i oktober 2011, at der er »pokkers til forskel på at være en folketingskandidat for Det Radikale Venstre, der mener noget om kulturen, og tre uger senere selv sidde i stolen.
Tidligere har han skrevet flere bøger og været fast klummeskribent for blandt andet Weekendavisen, Berlingske og Jyllands-Posten. Derudover sidder han i flere danske og internationale bestyrelser. Privat er han gift med antropolog Jens Pedersen, som han bor sammen med på Frederiksberg. Derudover har han tre børn fra tidligere forhold. Han er medlem af LBGT og Amnesty International.
