Regeringen har, siden den kom til magten, indført cirka 65 nye skatte- og afgiftsforhøjelser. Oppositionen raser, men VK-regeringen var også flittig til at skrue på afgiftsknappen, lyder det fra S og SF.

Den borgerlige opposition er tørnet sammen med regeringspartierne i en sand kamp om, hvem der kan beskyldes for at have udsat danskerne og erhvervslivet for flest benspænd i form af skatter og afgifter.

Ifølge nye tal fra Skatteministeriet har den nuværende regering, siden den kom til magten i september 2011 og frem til slutningen af november sidste år, indført cirka 65 skatte- og afgiftsforhøjelser, hvilket skønnes at medføre et fald i arbejdsudbuddet på cirka 6.000 personer.

Tallene får Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen (V), op i det røde felt.

»Det understreger desværre det problem, som vi fra Venstres side har rejst gentagne gange, nemlig at regeringens politik koster arbejdspladser. Det, vi har brug for, er at sænke skatter og afgifter, så danske virksomheder bliver konkurrencedygtige,« siger han.

Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen (LA), mener, at afgifterne går ud over velstanden i Danmark.

»Danmark er gået bag om dansen i forhold til, hvordan andre lande udvikler sig. De får mere ekstra velstand hvert år, end vi gør, og det er, fordi vi gør tingene dumt herhjemme, siger Ole Birk Olesen.

Han peger samtidig på, at Venstre ikke skal komme for godt i gang med kritikken, for selv om den nuværende regering i gennemsnit har indført cirka 4,5 skatte- og afgiftsforhøjelser om måneden, skruede den tidligere VK-regering på skatte- og afgiftsknappen 101 gange i perioden fra den 5. april 2009 til den 15. september 2011, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister. Det svarer til cirka 3,5 skatte- og afgiftsforhøjelser i perioden om måneden.

»Den gamle regering var slem, og denne her er endnu værre,« siger Ole Birk Olesen.

Torsten Schack Pedersen afviser dog kritikken.

»Det, der er den helt afgørende forskel, er, at vi brugte det provenu, vi fik fra nogle skatter og afgifter til at sænke skatten på arbejde, som var det, erhvervslivet efterspurgte, for at de kunne være mere konkurrencedygtige. Det var en del af en skatteomlægning, hvor vi fuldt finansieret sænkede skatten på arbejde. Det står i skærende kontrast til, at regeringen har valgt at øge skatter og afgifter og bruge pengene på øgede offentlige udgifter,« siger han.

Ifølge Socialdemokraterne og SF bør de blå partier dog helt stikke piben ind.

»I den korte tid Løkke var statsminister, hævede han skatter og afgifter for dansk erhvervsliv med 24 milliarder kroner om året. Det har en negativ effekt på arbejdsudbuddet på 12.000 personer,« siger Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen (S).

SFs finansordfører, Jonas Dahl (SF), kalder kritikken »en fis i en hornlygte«.

»Hvis man kun fokuserer på skattestigninger, får man et meget ensidigt billede. Man er nødt til at se på, hvad der også er kommet ud af det, og sandheden er, at vi har afskaffet blandt andet fedtafgiften og iværksætterskatten. Der er en lang række afgifter, der også er forsvundet, og det er man nødt til at tage med i det her regnestykke,« siger han.

Inden for kort tid vil regeringen præsentere en pakke, der skal sikre job i det private erhvervsliv og styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Venstre og Liberal Alliance håber, at regeringen vil tage ordentligt fat.

»Det skal ikke være små lapperier,« siger Torsten Schack Pedersen, der bakkes op af Ole Birk Olesen.

»For at gøre skaden god igen må regeringen lette skatter og afgifter for cirka 11 milliarder kroner,« siger han.