Skal danskerne til at spise mindre kød, og skal landmændene producere færre flæskestege og bøffer?
Ja, lyder det fra regeringens støttepartier. Nej, lyder det fra fødevareminister Rasmus Prehn forud for forhandlingerne om den historisk vigtige landbrugsaftale.
Dermed står S-regeringen og vennerne i rød blok allerede i et fundamentalt slagsmål, før de har sat sig til forhandlingsbordet.
»Efterspørgslen på kød stiger meget de kommende år. Og hvis ikke Danmark producerer en masse kød, så bliver det produceret i Bulgarien eller Rumænien, hvor CO2-udledningen er meget højere og dyrevelfærden meget ringere,« siger Rasmus Prehn til B.T.
Han vil ikke skære ned på danskernes koteletter eller hakkebøffer for at skåne klimaet.
»Unge i Danmark er meget klimabevidste og begynder at spise mere plantebaseret. Det er super godt. Men vi er også nogle, som godt kan lide flæskesteg eller en rød bøf. Det skal der også være plads til,« siger ministeren.
Han henviser dog til de nye kostråd, hvor kød fylder en mindre andel end tidligere.
Landbruget står for 23 procent af Danmarks CO2-udledning, og den største klimasynder i landbruget er kødproduktionen – især kødkvæg, der bliver til oksekød i køledisken.
Derfor er regeringens støttepartier meget opsatte på at lave en markant omstilling af landbruget, så der bliver færre flæskestege og flere plantepostejer.
»Vi skal nå 2030-klimamålet, og hvis ikke landbruget leverer sin andel, så bliver det ikke bare bilfri søndag. Så bliver det også bilfri mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Vi bliver nødt til at tænke i CO2-afgifter og mindre kødproduktion,« sagde Enhedslistens politisk ordfører, Mai Villadsen, til B.T. i sidste uge.
Men regeringen vil det anderledes. I det nye landbrugsudspil er en mindre kødproduktion ikke nævnt med et eneste ord. Tværtimod.
»Vi har en masse arbejdspladser i landbruget og på slagterierne. De har været bange for, at deres job rykker til eksempelvis Tyskland. Men det er vigtigt at sende et signal om, at vi passer på deres job,« siger Rasmus Prehn med henvisning til, at kødproduktionen ikke skal barberes ned.
Christian Bugge Henriksen, der er lektor ved Københavns Universitet, mener, at Danmark bør satse massivt på plantebaserede fødevarer.
»Efterspørgslen på kød stiger slet ikke så hurtigt som udbuddet, blandt andet fordi det ventes, at kineserne begynder at producere kæmpe mængder svinekød. Derfor vil det faktisk være en fordel for danske landmænd at satse mere på plantebaserede fødevarer, hvor efterspørgslen stiger endnu mere,« siger han til B.T.
Danskerne er blandt de mest kødspisende folk i verden. I gennemsnit spiser vi 52 kilo kød om året, hvis børns forbrug også tæller med. For et voksent menneske er tallet således en del højere.
Torsdag skyder regeringen gang i forhandlingerne om landbruget, som fødevareministeren på forhånd kalder »en kollosal svær opgave« for regeringen.
Støttepartierne står nemlig klar med kontante ønsker om flere plantebaserede fødevarer og CO2-afgifter til landmændene.
De insisterer på, at landbruget skal lægge et massivt bidrag til Danmarks klimamål.
»Vi skal vænne os til mere plantepostej og havremælk i stedet for at stå stille og frygte forandring,« siger SFs klimaordfører, Signe Munk, til B.T.
