Siden hans død i sidste uge er der blevet sagt mangt og meget om Poul Schlüters betydning for dansk politik.
Hans tid i Statsministeriet – den længst siddende siden Anden Verdenskrig – er blevet beskrevet med mange ord, men det kan bedst beskrives som en konservativ glansperiode.
Partiet førte taktstokken i den borgerlige blok, og der er mange i partiet og baglandet, der håber, at man med gode målinger i rygsækken måske kan ane en tilbagevenden til fordums storhed i horisonten, mener B.T.s politiske kommentator, Søs Marie Serup.
Han kan godt blive det, men der, hvor han har placeret partiet, ligger langt fra Schlüters udgave af partietSøs Marie Serup om Søren Pape
»Der er mange konservative, der mindes Schlüter og samtidig håber, at man måske kan genskabe den succes. Lige nu har partiet solid momentum, og der er en mulighed for igen at kunne overtage førerpositionen i blå blok ved næste valg,« siger hun.
»Det er drømmen, at Søren Pape Poulsen kan blive en slags ny Schlüter og igen indtage om ikke statsministerposten i første omgang, så i hvert fald lede oppositionen.«
Men den rejse kan blive endog meget lang – og yderst svær.
»Han kan godt blive det, men der, hvor han har placeret partiet, ligger langt fra Schlüters udgave af partiet. Der trækkes ikke stemmer over midten, og man deltager i det borgerlige spild om en stadig hårdere udlændingepolitisk linje,« fastslår Søs Marie Serup.
Der mangler den bredere, midtsøgende profil, der definerede Schlüters regeringsperiode – og selvom Pape og Schlüters personligheder på mange måder ligner hinanden, så taler partiets placering i den borgerlige blok imod den brede appel, der kendetegnede Poul Schlüter, lyder analysen fra den politiske kommentator.

Poul Schlüter stod i spidsen for flere brogede borgerlige flertal i sin tid som statsminister fra 1982 til 1993. Flere iagttagere har påpeget, at særligt Schlüters person og stærke relationer til centrale politikere på Christiansborg var afgørende for, at han blev siddende så længe.
De relationer skal Pape også have opbygget. Og særligt med en urolig blå blok med mange partier, der kæmper om opmærksomheden, kan de relationer blive livsnødvendige, hvis der skal dannes et fungerende og troværdigt flertal til højre for midten, siger Søs Marie Serup.
»Men der er helt åbenlyst et vindue for partiet lige nu. Der er en nationalromantisk konservativ strømning i vælgerhavet, og 1980ernes ordentlighed og dyder er småmoderne igen.«
»Problemet for Pape – og alle de øvrige borgerlige partiledere – er, at Mette Fredriksen faktisk rammer den strømning langt renere, end de gør.«

»Hvis man skal bygge en bro til Schlüter, så skal Pape frem i skoene og appellere til de mange midtervælgere, der i høj grad også reagerede positivt på ideen om en samlingsregering ved sidste valg. Det sikrede Løkke og Venstre et kanonvalg. Han bliver ikke statsminister på fløjen,« siger Søs Marie Serup.
Poul Schlüter gik bort 27. maj i en alder af 92 år. Han bisættes lørdag fra Holmens Kirke i København.
