Personer under 18 år skal have mulighed for et juridisk kønsskifte.
Det mener et politisk flertal i Folketinget bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre, skriver Kristeligt Dagblad.
Siden 2014 har det været lovligt for personer over 18 år at få et juridisk kønsskifte. Men nu ønsker de fire partier at indføre en model, der også omfatter ikke-myndige personer.
At børn og unge under 18 år ikke kan skifte køn juridisk er et presserende problem, mener Mai Villadsen, der er ligestillingsordfører hos Enhedslisten.
- Vi ved, at det betyder meget for de børn, der ikke identificerer sig med det køn, der står på deres cpr-nummer. Det medfører ubehagelige oplevelser for dem, siger hun til avisen.
Inspirationen kommer fra Norge, hvor man siden 2016 har tilladt børn, der er fyldt seks år, at foretage et juridisk kønsskifte.
Enhedslisten har ikke lagt sig fast på en aldersgrænse, men ifølge Villadsen kunne det være "interessant" at se på den norske model.
Sidste år nedsatte den daværende VLAK-regering et udvalg, der skulle undersøge, om det bør være muligt for personer under 18 år at skifte køn. Dengang var Venstre og Liberal Alliance åbne for idéen.
Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde.
Eva Kjer Hansen (V) siger til avisen, at partiet er klar til at sænke alderen for juridisk kønsskifte. Socialdemokratiet bekræfter også, at det er positivt indstillet, ligesom De Radikale er åben for en aldersgrænse på 15 år.
Mia Amalie Holstein, debattør, medlem af Det Etiske Råd og velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, kalder det uhørt, hvis børn helt ned til seksårsalderen skal have mulighed for juridisk kønsskifte.
- Den eneste, der kan afgøre, om man er landet i det rette køn, er én selv, og jeg er i tvivl om, hvorvidt alle seksårige ved det, siger hun.
Holstein udtrykker, at hun bedre ville kunne forstå en ændring af aldersgrænsen til 15 år, da det er ved denne alder, en person bliver lyttet til og taget med på råd i sundhedsvæsenet.
/ritzau/