Juridiske vurderinger og økonomiske beregninger fra landets ministerier skal fremover testes hos uvildige eksperter, mener Folketingets formand, der får opbakning fra flere medlemmer af præsidiet.

Folketinget kan ikke i tilstrækkelig grad konkurrere med den viden og hjælp, som skiftende regeringer får fra embedsværket. Det er et problem, fordi en af tingets vigtigste opgaver er at kontrollere, at det politiske flertal ikke bryder loven. Derfor bør Folketingets udvalg i højere grad end i dag have mulighed for at udfordre de juridiske vurderinger og økonomiske beregninger, som en regering får lavet af sit embedssystem.

Sådan lyder beskeden fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), der med opbakning fra flere medlemmer i præsidiet er parat til at afsætte penge til, at Folketinget kan købe sig til en såkaldt »second opinion« hos uvildige eksperter udefra, skriver Berlingske.

»Vi kan ikke i Folketinget matche centraladministrationen på viden. Hvis Folketinget fortsat skal kunne fungere som kontrolorgan, som forfatningen siger, skal man kunne stole på, at vi fra centraladministrationen via ministrene får korrekte og fyldestgørende oplysninger. Det, vi har oplevet, er, at det ikke altid sker,« siger Mogens Lykketoft.

I dag kan Folketingets forskellige udvalg invitere eksperter til at diskutere sager løbende på Christiansborg, men der er ikke sat penge af til, at man kan købe tilbundsgående undersøgelser som modspil til det, der udarbejdes af regeringens embedsmænd. Men det skal der nu laves om på.

Spørger man 1. næstformand i præsidiet, tidligere mangeårig Venstre-minister Bertel Haarder (V), er det helt afgørende, at Folketinget får mulighed for at indhente en »second opinion«. Han understreger dog samtidig, at det ikke betyder, at ministerierne må gøre tingene mere optimistiske, end der er grund til.

»Fordelen er indlysende den, at man kan vurdere, om det, som skiftende regeringseksperter mener, er den eneste løsning, nu også er den eneste løsning. Vi kan jo eksempelvis huske, hvor galt det gik i den berygtede solcelle-sag. Der skød man jo millioner af skattekroner forbi målet,« siger Bertel Haarder.

Præsidiet vil på sit næste møde diskutere, hvordan Folketinget i fremtiden kan styrkes i forhold til regeringsapparatet. Her vil det også blive drøftet, om Folketingets eget sekretariat skal have flere jurister og økonomer ansat. Efter mødet vil man udarbejde et oplæg til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, som skal træffe den endelige beslutning. I udvalget, som også har Mogens Lykketoft og Bertel Haarder som formand og næstformand, er der ifølge Berlingskes oplysninger allerede nu opbakning fra en række af udvalgets øvrige medlemmer.

Så sent som i marts sidste år kunne Berlingske afdække, hvordan den tidligere VK-regering fratog 2.700 EU-borgere deres ret til fuld børnecheck, selv om jurister i Pensionsstyrelsen og i Justitsministeriet advarede om, at det var ulovligt. Advarsler, som regeringens embedsmænd redigerede ud af de svar, der blev sendt videre til Folketinget, der dernæst intetanende vedtog loven i december 2010.

Det er eksempler som dette, der får Mogens Lykketoft og flere medlemmer af Folketingets Præsidium til at foreslå en styrkelse af Folketinget. Medlem af præsidiet for Enhedslisten Per Clausen (Ø) mener, at der er sket et tillidsbrud i forholdet mellem Folketinget og det på papiret partineutrale embedsværk.

»Det er jo kritisabelt, at Justitsministeriet de facto har monopol på at lave juridiske vurderinger til brug for Folketinget. Og når regeringen så endelig skal have en sag grundigt undersøgt, så ringer man til statens egen advokat, Kammeradvokaten. Det er klart, at der står man som folketingsmedlem mange gange i en situation, hvor man har brug for at se, hvordan andre ser på det,« siger Per Clausen.

På en konference i Folketinget arrangeret af Folketingets formandskab diskuterede eksperter og politikere i sidste uge, hvordan politikudviklingen på Christiansborg kan forbedres i fremtiden. En undersøgelse, som Folketingets Præsidium har fået foretaget, viser, at der i den svenske Riksdag er ansat 44 akademiske medarbejdere til at hjælpe de folkevalgte politikere med blandt andet gennemregning af økonomiske modeller eller politiske udspil. I Norge og Finland er tallet 12 og dermed langt højere end i Danmark, hvor Folketinget eksempelvis har én økonom ansat.

De Radikales medlem af præsidiet, Lone Loklindt (R), håber, at en styrkelse af Folketinget vil betyde, at man ikke i fremtiden behøver at nedsætte så mange undersøgelseskommissioner:

»I sidste ende handler det om lovkvalitet. Det handler om at forbedre og sikre, at det, der bliver vedtaget i Folketinget, bliver vedtaget med åbne øjne uden at noget er skjult.«

Idealet om embedsmandsapparatet som bolværk mod skiftende regeringers urene trav holder ikke længere, mener juraprofessor ved Københavns Universitet Michael Gøtze. De seneste års ministerielle sager tyder på, at det ligger dybt i dele af embedsmandskulturen at se »ministeren som den sol, hvorom alting drejer«. Med det in mente kan det være fornuftigt at styrke Folketinget, som præsidiet foreslår, men det kan også have en ulempe, lyder det fra Michael Gøtze.

»Det er et kompliceret spørgsmål. Fordelene er, at Folketinget som parlament og kontrolinstans styrkes vidensmæssigt. Problemet kan være, at man som led i den øvelse er med til at legitimere og fastholde det, der i virkeligheden er problemet, nemlig at embedsmænd laver politisk spin på jura og fakta. Vi bevæger os dermed i retning af, at det bliver ok, at man ikke føler, man kan stole på regeringsapparatet. Det er ikke vejen frem i mine øjne.«

Formanden for de offentlige chefer i Djøf, Henning Thiesen, vil af princip ikke blande sig i politiske beslutninger af den karakter. Alligevel understreger han:

»Det bør være på den måde, at Folketinget kan regne med de ting, som de modtager fra ministerierne. Hen over efteråret har der været en stor debat om netop tilliden til embedssystemet, men mit afsæt er, at man kan regne med det, der kommer fra ministerierne.«