Mens forsvarsordførere er enige om, at Danmark er nødt til at opruste evnen til at føre digital krig, er der til gengæld uklarhed om, hvordan man demokratisk kan blåstemple eventuelle angreb.
Når fremtidens krige føres virtuelt i form af hackerangreb, afføder det en række dilemmaer, som landets politikere skal forholde sig til.
Det siger forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF), efter det er kommet frem, at det danske forsvar skal rustes til kæmpe i cyberspace.
»Hvis man eksempelvis skal ind og ødelægge en fjendes kommunikationssystemer, så kan man ikke først have en stor debat om det i Folketingssalen. Der ligger en problemstilling vedrørende kontrollen og beslutningsprocessen i det her,« siger Holger K. Nielsen.
Politiken skriver fredag, at Danmark er parat med en ny cyberoffensiv, der ikke alene skal sikre de danske IT-systemer mod udefrakommende angreb, men tillige skal tillade danskerne selv at angribe andre landes digitale infrastruktur. Det er Forsvaret, der skal koordinere den nye enhed, og de får 465 millioner frem til 2017 til at bygge cyberkapaciteten op.
Og det er overvejende for det gode, at man nu kan føre krig på den måde, mener Holger K. Nielsen.
»Hvis det kan erstatte traditionel krigsførelse, hvor man slår tusindvis mennesker af ihjel, så vil jeg foretrække, at man går ind og ødelægger fjendens kommunikationsnet,« siger den tidligere udenrigsminister, der dog understreger, at der er behov for en demokratisk debat om cyberkrigsførelse.
Den varslede cyberoffensiv hænger ikke mindst sammen med, at danske IT-systemer de seneste år selv har været udsat for en række hackerangreb fra udlandet. Men hos IT-Politisk forening advarer man på det kraftigste mod at begynde at føre en aktiv cyberkrig fra danske servere.
»Det er det glade vanvid. Hvis man skal dyrke cyberkrig, så kommer man fundamentalt til at arbejde som en kriminel organisation,« siger organisationens næstformand, Jesper Lund.
»Hvis man forestiller sig, at nogle angreb elektricitetsforsyningen i København, så ville det ikke hjælpe en pind, hvis man vidste, hvordan man kunne hacke vandforsyningen i Nordkorea,« siger han.
Men der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at kunne slå igen mod hackere, understreger Shehzah Ahmad, chef for DKCERT, der rådgiver om sikkerhed på internettet.
En af metoderne, som er vanskelig at gardere sig imod er de såkaldte overbelastningsangreb. De foregår typisk ved, at hackere får adgang til en række IP-adresser, hvorfra de koordinerer en voldsom belastning mod en given hjemmeside.
»Det kunne så være skat.dk eller borger.dk, hackerne gjorde det imod. Det er enormt svært at gardere sig imod, og i sådan et tilfælde vil det kunne være nødvendigt at kunne slå igen mod de hackere, der fører angrebet,« siger Shehzah Ahmad.
Hos Venstre mener forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V) i lighed med SF, at det med oprettelsen af et dansk offensivt angrebsvåben i cyberspace er afgørende at bevare den parlamentariske kontrol - og dermed godkendelse af eventuelle angreb.
»Hvis man bruger denne kapacitet offensivt, så er det jo potentielt noget, der kan medføre problemstillinger, som vi kender fra krigslignende situationer. Og derfor er den parlamentariske kontrol og dét, at der er et mandat bag sådan en aktion, afgørende,« siger forsvarsordføreren.
Senere på året skal partierne bag forsvarsforliget formelt godkende cyperplanen.
