Formand Mogens Lykketoft bekræfter, at Folketingets Præsidium skal komme med et udspil. Der er dog grænser for, hvor store ændringer der kan gennemføres, siger han til TV 2.
Efter flere måneder, hvor ordet dobbeltmorale har lydt mere end én gang, er der nu tre måneder efter vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen stemning for blandt Folketingets partier, at også politikernes pensionsalder skal hæves. Det oplyser Enhedslistens gruppeformand Per Clausen til TV 2 efter et møde i Folketingets Udvalg for Forretningsorden, som bl.a. Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), og flere af partiernes gruppeformænd er medlem af.
»Det er med udgangspunkt i kritikken af, at folketingsmedlemmer - der er valgt ind før 2007 - kan gå på pension som 60-årige. Konklusionen på mødet var, at der nu er en aftale mellem udvalgets medlemmer og Folketingets Præsidium om, at præsidiet skal komme med et udspil, så politikernes pension kommer til at følge efterlønnen i større udstrækning, end den gør i dag,« siger Per Clausen til TV 2.
Politikernes godtgørelse skal også ændres Samtidig skal præsidiet, der er Folketingets øverste ledelse, ifølge Per Clausen komme med et forslag til en ændring af politikernes aftrædelsesordning - en økonomisk godtgørelse på cirka til 49.000 kroner om måneden i op til to år.
»Hvis man som folketingspolitiker ryger ud af folketinget eller vælger at stoppe, får man et eftervederlag i to år. I det andet år modregnes eventuel løn fra et arbejde, men det er ikke tilfældet i det første år. Der er nu aftalt, at præsidiet skal komme med et udspil, så eftervederlaget kan modregnes eventuel løn fra dag ét,« siger Per Clausen.
Ifølge TV 2s oplysninger vil udspillet fra Folketingets Præsidium være klar i løbet af efteråret eller vinteren, men vil formentlig først gælde efter næste folketingsvalg, der senest skal afholdes i 2015.
»Jeg ved ikke, hvor hurtigt man vil kunne lave et udspil, eller hvornår det kommer til at virke fra. Det er vi ikke enige om, men jeg er ret overbevist om, at vi kan gøre det både hurtigere og med virkning fra før næste valg,« lyder det fra Per Clausen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra flere af Folketingets partier, herunder bl.a. Dansk Folkeparti og Venstre, da der på mødet - ifølge TV 2s oplysninger - blev indgået en aftale om ikke at udtale sig til pressen.
»Hvis der er nogen, der ikke har lyst til at udtale sig om aftalen, så må det være fordi, der ligger nogle politiske interesser bag,« siger Per Clausen.
Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S) bekræfter over for TV 2, at »Folketingets Præsidium har fået til opdrag at komme med et udspil,« men vil ikke kommentere mødet yderligere.
Han understreger, at pensionssystemet for folketingsmedlemmer og ministre ligger tæt op ad det pensionssystem, der gælder for statens tjenestemænd.
»Der er grænser for, hvilke ændringer man kan lave uden at komme i konflikt med Grundloven. Hvis nu danskerne - i stedet for at tænke på efterlønsreformen - tænker på deres egen private pensionsordning, som mange danskere har på deres arbejdsplads. De vil meget nødig have, at der blev lavet ændringer i de rettigheder, som de havde optjent,« siger Mogens Lykketoft til TV 2.
Malou Aamund er et eksempel på en folketingspolitiker, der har nydt godt af politikerens aftrædelsesordning, som ifølge Per Clausen nu er i spil.
Hun fik et års løn på cirka 600.000 kroner, da hun sidste år forlod Folketinget til fordel for en direktørpost i Microsoft.
Enhedslisten fremsatte efterfølgende et forslag, der nu har fået øgenavnet Lex Malou. Sidste år var der ikke flertal for lovforslaget, men det ser altså ud til nu, at aftrædelsesordningen også står til at blive ændret.
Enhedslisten slog sidste år i et forslag om politikernes pensionsalder på tromme for, at der også skulle gælde nye regler for ministres pension, ligesom politikernes pensionsalder skulle følge folkepensionsalderen og ikke alderen for efterløn.
Ingen af delene ser ud til at blive en del af udspillet, men det slår ikke skår i glæden hos Enhedslisten.
»Nu har vi arbejdet på det i årevis, og hvis vi bare kan få en aftale i hus, der betyder en tættere sammenhæng mellem politikernes og almindelige danskeres pensionsforhold, så er det meget, meget positivt,« siger Per Clausen og fortsætter:
»Hele diskussionen om ministres pensionsforhold er mere kompliceret, så det får vi formentlig ikke gjort noget ved i denne omgang, men det lyder nu endelig til, at vi kan komme i gang med at fjerne nogle af tidslerne.«
Siden tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale i 2010 bragte en reform af efterlønnen på banen, har der lydt voldsom kritik af, at politikerne vil have danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens yngre folketingspolitikere - som f.eks. Kristian Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Margrethe Vestager (R) - kan gå på pension som 60-årige.
For en uge siden viste en meningsmåling lavet af A&B analyse for netavisen Altinget.dk, at ni ud af ti danskere mener, at politikerne bør hæve deres egen pensionsalder.
BNB
