Konflikten mellem Iran og Israel eskalerer time for time, og USAs præsident, Donald Trump, skruer nu op for retorikken om et muligt angreb mod Iran, da han frygter, at landet udvikler atomvåben.

Men hvis USA beder om støtte, er Danmark så klar til at træde til, som vi plejer?

Det spørgsmål har B.T. onsdag stillet en Folketingets partier. 

Fra regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre er der dog ingen klare svar.

Sasha Frank fra Å (øverst tv.), Christian Friis Bach fra V (øverst i midten.), Trine Pertou Mach fra EL (øverst th), Karsten Hønge fra SF (tv.), Christian Rabjerg Madsen fra S (i midten) og Charlotte Munch fra DD (th.)
Sasha Frank fra Å (øverst tv.), Christian Friis Bach fra V (øverst i midten.), Trine Pertou Mach fra EL (øverst th), Karsten Hønge fra SF (tv.), Christian Rabjerg Madsen fra S (i midten) og Charlotte Munch fra DD (th.) Scanpix

»Det er ikke der, vi er nu,« siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til B.T. adspurgt om, hvorvidt Danmark bør bakke op om en amerikansk aktion mod Iran.

Danmark har historisk stået tæt med USA i krig og kriser.

I Golfkrigen fra 1990 til 91 var danske krigsskibe blandt de første i koalitionen mod diktator Saddam Hussein. 

I Afghanistan-krigen sendte Danmark både specialstyrker og kampvogne – på direkte anmodning fra USA.

Og i Irak-krigen i 2003 var Danmark blandt de få europæiske lande, der gik med i den omstridte invasion, selvom der ikke forelå et FN-mandat.

Men i dag – hvor USA rasler med sablen, og præsident Trump åbent taler om et muligt angreb på Iran – tør Socialdemokratiet ikke sige, om Danmark vil være med.

»Jeg tror, det er fornuftigt, at jeg som regeringsordfører forholder mig til det, der rent faktisk er sket – og ikke til, hvad der eventuelt kan ske.«

Så I tager simpelthen ikke stilling, før Trump trykker på knappen? 

»Det er bedst, tror jeg,« svarer Rabjerg og tilføjer, at »Iran er et forfærdeligt styre, der slår kvinder og homoseksuelle ihjel. Ingen tvivl om det.«

Også Venstre undgår at svare på, om Danmark bør deltage, hvis USA opfordrer til militær støtte.

Christian Friis Bach (V) skriver:

»Jeg håber, situationen kan nedtrappes og løses gennem aftaler og diplomati i stedet for flere angreb, droner og missiler.«

Men angående dansk støtte til en eventuel amerikansk mission er der stadig intet svar.

Hos Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten falder svarene derimod prompte.

»Nej, Danmark skal ikke deltage,« skriver Karsten Hønge fra SF.

»Det er dybt problematisk, når Trump fortsætter sit folkeretsstridige trusselspor, som vi også har mærket i eget kongerige,« lyder det fra Alternativets udenrigsordfører Sascha Faxe (Å), som advarer mod »bøllemetoder«. 

Alternativets svar er derfor klart »nej« til dansk støtte ved en amerikansk aktion mod Iran. Lignende toner kommer fra Enhedslistens Trine Pertou Mach, som også afviser dansk indblanding.

Hos Danmarksdemokraterne ser man derimod frem til, at Trump melder sig ind i krigen.

»Jeg bakker fuldtonet op om Israels angreb. At Israel og USA forsøger at fælde det iranske præstestyre, kan jeg kun bifalde. Så kan iranerne måske endelig få deres frihed,« skriver partiets udenrigsordfører Charlotte Munch (DD), om landet, som hun betragter som »Vestens fjende«. 

Hun mener dog ikke, at det danske militær på nuværende tidspunkt skal involveres i konflikten – selv ikke, hvis amerikanerne spurgte. 

Flere partier er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelse inden deadline. 

Det gælder Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

B.T. har derudover forsøgt at få svar fra udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M). Han er heller ikke vendt tilbage på vores henvendelse.