De danske politikere står lige nu i kø for at love flere penge til forsvaret.

Men hvor de mange ekstra milliarder til forsvaret skal komme fra, er det straks sværere et hive et klart svar ud af politikerne på.

Nye tal fra Finansministeriet viser, at det vil koste 18 milliarder kroner at hæve forsvarsudgifterne til to procent af BNP i 2030.

Samtidig har et flertal i Folketinget ønsket at tilføre velfærdssektoren flere penge i takt med, at antallet af ældre vokser.

Det betyder ifølge en ny analyse, at Danmark lige nu ikke har penge nok i statskassen til at løfte forsvarsbudgettet – i hvert fald ikke hvis politikerne samtidig skal holde deres velfærdsløfter.

I blå blok mener Niels Flemming Hansen, der er forsvarsordfører hos De Konservative, at man bliver nødt til at kigge på mere privatisering af den offentlige sektor for at få pengene til at række i de kommende år.

»Vi vil blandt andet gerne skabe flere private plejehjem, så vi kan få noget mere ud af de penge, vi bruger på de store velfærdsområder. Det er i hvert fald et sted, vi kunne starte med at hente nogle penge,« siger Niels Flemming Hansen.

De Konservative har dog ikke nogen konkret økonomisk plan for, hvordan pengene til forsvaret skal findes.

»Det er klart, det ikke bliver nemt, for det er mange penge, der skal findes, og det må aldrig gå ud over velfærden. Det er op til de partier, der skal lave et nyt forsvarsforlig, at vi får fundet en god løsning,« siger Niels Flemming Hansen.

Debatten om hvorvidt Danmark skal smide flere penge efter forsvaret hurtigere end ellers planlagt, er for alvor taget til, efter at den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, under en tale søndag sagde, at Tyskland allerede i år vil bringe sit forsvarsbudget op på mere end to procent af landets bruttonationalprodukt.

I dag udgør Tysklands forsvarsbudget cirka 1,4 procent af BNP.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi i det kommende forsvarsforlig kommer til ikke bare at bruge flere penge, men også markant flere penge,« sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde torsdag.

Regeringen har dog endnu ikke spillet ud med et konkret beløb for, hvor mange ekstra penge man vil bruge på forsvaret.

Søndag aften meldte regeringen ud, at Danmark for første gang i nyere tid er parat til at sende våben til et land i krig. Danmark vil nu sende 2.700 panserværnsvåben til Ukraine.

Regeringens støtteparti SF er på ingen måde klar til at pege på, hvor de ekstra penge til forsvaret skal komme fra.

»Det er finansministeren, der må komme med en plan for, hvor meget ekstra det egentlig er, man vil bruge, og hvordan det skal finansieres. Vi er selvfølgelig villige til at forhandle og mener blandt andet, at det er meget vigtigt, at vi får oprustet på cybersikkerhed,« siger partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen.

Hun forstår dog grundlæggende ikke, hvorfor det er nødvendigt med en hurtig forhandling om oprustning af det danske forsvar, som både regeringen og de borgerlige partier har foreslået.

»Lige meget hvad har vi selvfølgelig i SF tænkt os at kæmpe med næb og kløer for, at det her selvfølgelig ikke må gå ud over velfærden. Der kan ikke blive tale om at skære på minimumsnormering og klimakampen, fordi de borgerlige og regeringen vil have flere penge til forsvaret i hvert fald,« siger Anne Valentina Berthelsen.