Når medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn skal mødes i Folketinget i fremtiden, bliver det uden telefoner.

Telefoner og andet elektronisk udstyr er nemlig blevet bandlyst til møderne.

Det oplyser Folketinget over for DR.

'Det er i dag teknisk muligt for udenforstående at koble sig på en brugers mobiltelefon og bruge den til at aflytte en samtale,' skriver de i et skriftlige svar og tilføjer:

'Derfor afleverer medlemmerne deres telefoner, inden møderne i Udenrigspolitisk Nævn går i gang.'

Ændringen sker i kølvandet på nye informationer fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der løbende - gennem Center for Cybersikkerhed' - vurderer cybertruslen mod Danmark.

Lige nu vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste nemlig truslen fra cyberspionage mod staten som værende meget høj.

Og de er ikke de eneste.

Mette Frederiksen på vej til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i oktober. På møderne orienterer ministrene medlemmerne af nævnet om aktuelle emner.
Mette Frederiksen på vej til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i oktober. På møderne orienterer ministrene medlemmerne af nævnet om aktuelle emner. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

DR har også talt med Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, som mener, der er god grund til at hæve sikkerhedsniveauet i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Han peger på, at der er stor risiko for aflytning til møderne, fordi medlemmerne af rådet er højtprofilerede, men også fordi, der bliver talt om emner, som andre stater kan have interesse i at vide noget om.

Derfor er Flemming Splidsboel Hansen overbevist om, at der findes lande, der på statsniveau er klar til at aflytte danske parlamentarikere og møder.

Her nævner Rusland, Kina og USA som potentielle kandidater.