Socialdemokraterne, De Konservative og Liberal Alliance ville umiddelbart gerne sige ja tak til Pernille Vermunds krav.

Lige bortset fra, at alle partier erkender, at Danmark har forpligtiget sig til at overholde og respektere FNs menneskerettighedskonventioner og andre internationale aftaler, som forpligtiger Danmark på en række områder.

Herunder blandt andet at modtage reelle flygtninge, som er drevet på flugt af krig og nød.

»Vi er med på totalt asylstop ved grænsen. Her mener vi ikke, at der kommer personer, som reelt er krigsflygtninge. De har alle betalt mellem 10- og 20.000 dollar for at blive fragtet herop af menneskesmuglere,« siger integrationsordfører for De Konservative, Naser Khader.

»Men vi har forpligtiget os til at tage imod FNs kvoteflygtninge, som netop bliver sorteret i nærområderne og så sendt til Danmark og andre lande. Vi ønsker ikke at bryde de aftaler,« siger han.

Også Socialdemokratiet og Liberal Alliance vil stoppe for asyl ved grænsen. Men heller ikke de partier ønsker at bryde med konventionerne, som forpligtiger Danmark til at tage imod flygtninge gennem FNs flygtningeprogram.

Joachim B. Olsen vil hjertens gerne sende kriminelle udlændinge hjem.

»Men hvis det var så let, så havde vi jo gjort det nu. Det er ikke alle, som vi kan sende hjem,« siger han.

Pernille Vermunds ufravigelige krav kan ikke godtages hvos hverken De Konservative, Socialdemokraterne eller Liberal Alliance.
Pernille Vermunds ufravigelige krav kan ikke godtages hvos hverken De Konservative, Socialdemokraterne eller Liberal Alliance. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Joachim B. Olsen forklarer, at det forholder sig med kriminelle udlændinge, som det forholder sig med at kræve, at flygtninge skal kunne forsørge sig selv.

»Vi er en del af nogle aftaler internationalt, som gør, at vi ikke kan. De aftaler prøver vi at teste hele tiden, men det kommer ikke til at ske ved, at man bare knipser med fingrene,« forklarer han.

Mathias Tesfaye, integrationsordfører for Socialdemokratiet, vil ikke bryde konventionerne.

»Hvis Pernille Vermund vil udvise flere udlændinge, end vi gør i dag, så kommer hun til at bryde internationale konventioner. Dem vil vi ikke bryde,« siger han.

Joachim B. Olsen er desuden træt af ultimative krav. Han erkender, at blå blok godt kunne bruge støtten fra Pernille Vermund, som han håber bløder op i sin retorik.

»Hun kan ende med at skubbe magten til rød blok, hvis ikke hun bløder op. Og så har det haft den modsatte effekt at stille ufravigelige krav,« siger han.