Folketingets åbningsdebat bød torsdag på drama partierne imellem.
Da der var spisepause, var de pizzaer, som SF skulle dele med Enhedslisten og Radikale, nemlig pistvæk, skriver SF's folketingsmedlem Karsten Hønge i et Facebook-opslag.
»Et større efterforskningsarbejde gik i gang på Borgen. Nogen havde set nogen, andre havde hørt noget…vi ringede til pizzastedet,« skriver han og kalder det 'pizzagate'.
»Vi fandt dem i Socialdemokratiets gruppeværelse«.
De stod ved siden af pizzaer, som Socialdemokraterne selv havde bestilt, så formentlig var der tale om en fejl.
Hønge skriver, at Socialdemkoraterne havde inviteret Venstre på pizza, og at de nu var »godt i gang med at forgribe sig« på SF's pizzaer.