Udsigten til en fridag har fået bølgerne til at gå højt i Aarhus.

Hvis eleverne på Læssøesgade Skole ville holde fri for at fejre den muslimske fest Eid, skulle de bare gøre det.

Sådan lød beskeden onsdag fra skolens ledelse til forældrene på Aula.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Og den besked er Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti absolut ikke tilfreds med.

Til mediet siger han:

»Jeg vil gøre alt, jeg kan, hvis DF får indflydelse efter valget, for at stoppe det her vanvid. Det vil jeg ikke finde mig i. Det skal ikke finde sted i Danmark.«

Han mener ikke, at der skal gives »muslimske og islamiske særhensyn.«

Skolelederen på Læssøegades Skole, Hans Mørk, skriver til mediet, at han har været lidt for hurtig, da han skrev beskeden, som nu vil blive rettet.

Elever, der fejrer Eid, og gerne vil have fri, skal kontakte skolen og så vil der blive taget stilling til deres ønske individuelt.

Det kan altså ikke 'bare' holde fri, som udmeldingen lød i første omgang.

Skolelederen ønsker ikke at kommentere Nick Zimmermanns udtalelse.