Lørdag fik kommunalpolitikere landet over frit løb til at hænge deres valgplakater op.  

Men allerede søndag er der begået hærværk mod plakaterne flere steder. 

En af dem, hvis plakater er blevet udsat for hærværk, er folketingspolitikeren fra Moderaterne Rasmus Lund Nielsen, der stiller op til regionsrådsvalget i Østdanmark. 

Han er virkelig træt af, at ressourcer og frivillig arbejdskraft bliver spildt på den måde.

»Det er beskæmmende og langt over stregen. Det er ligegyldigt, om det er mine eller andres plakater, som er blevet ødelagt - og i stedet for at kunne genbruges, ender de nu med at skulle smides ud,« siger han til B.T. og fortsætter: 

»Det er ok at være uenig politisk, men vis det på stemmesedlen frem for reelt hærværk.« 

Se videoen af valgplakaterne, der er revet ned på Jægersborg Allé i Gentofte:

Valgplakater har det seneste døgn tiltrukket meget opmærksomhed på flere måder. 

I Københavns Kommune har et budskab på en plakat fra Frie Grønne skabt forargelse. Læs mere om det HER.