Danskerne bliver mere og mere usunde. Over hele Norden taler tallene sit tydelige sprog: En ny kortlægning viser en negativ udvikling både for kostvaner og vægt. 

Ifølge Rasmus Lund-Nielsen (M) er der grund til at være gevaldigt bekymret: Der er nemlig ligefrem en risiko for, at sundhedsvæsnet knækker sammen.

»Der er ret store konsekvenser ved det her fedmefremmende samfund på sigt,« siger han til B.T.

Nordisk Ministerråd står bag undersøgelsen, der bygger på 1000 interview med voksne og 500 interview på vegne af børn i hvert af de fem nordiske lande om kost, fysisk aktivitet og overvægt samt alkohol, tobak og nikotinprodukter.

Når man sammenligner svar fra 2014 med 2024, tegner der sig et tydeligt billede på tværs af landene.

Vi spiser mindre frugt, grønt og fuldkorn, mens forbruget af fødevarer med et højt sukkerindhold stiger.

»Sundhedsvæsenet er allerede udfordret af den demografiske udvikling. Og hvis vi lægger til, at vi bliver mere overvægtige og livsstilssygdomme, så er det virkelig alvorligt,« lyder det fra Rasmus Lund-Nielsen.

Han er formand for Folketingets sundhedsudvalg, har en baggrund som psykolog og mener, at synderen særligt er ultraforarbejdet mad.

En form for mad, som man, ifølge politikeren, må formode, at der er en risiko for, at flere vælger, i takt med at priserne på andre fødevarer stiger.

»Jeg vil gerne ændre strukturerne, så det bliver nemmere at vælge det sunde, og det billigere at dyrke motion,« lyder det derfor fra Rasmus Lund-Nielsen.

Konkret foreslår han oprettelsen af en særlig registreringsordning for personlige trænere, så de bliver momsfritaget, og at indføre en mærkningsordning på ultraforarbejdet fødevare.

Derudover vil han fjerne momsen på frugt og grønt, sådan som Mette Frederiksen i sin nytårstale lagde op til, og indføre skolemad, enten skatteyderfinansieret eller via forældrebetaling, så alle børn får ét dagligt sundt måltid.

Rasmus Lund-Nielsen tordner også mod en nylig EU-dom, der gør det dyrere at gå i fitness, samtidig med chokolade er blevet gjort billigere herhjemme på de danske breddegrader.

Rasmus Lund-Nielsen har arbejdet med psykologi i ti år og har oplevet, hvordan svær overvægt også går ud over folks mentale trivsel.
Rasmus Lund-Nielsen har arbejdet med psykologi i ti år og har oplevet, hvordan svær overvægt også går ud over folks mentale trivsel. Foto: Privatfoto

Men, Rasmus Lund-Nielsen, hvorfor er det her noget, du skal blande dig i - folk må vel selv om, hvad de vælger at spise?

»Det er en forfejlet kritik. For jeg vil ikke forbyde mennesker at spise, hvad de vil eller ikke at dyrke motion, eller forbyde ultraforarbejdet mad. Men lige nu skubber vi systematisk danskerne i en retning af sygdom og mindre trivsel,« siger han og fortsætter:

»Og nu har vi jo altså valgt at finansiere sundhedsvæsenet kollektivt. Så hvis man lever på en måde, så man får en masse livsstilssygdomme, måske endda uden at vide det, så er det også et kollektivt problem, og så er det også en legitim politisk opgave at få skabt nogle rammer, der ikke som i dag skubber i den usunde retning.«

Du sidder i et regeringsparti. Hvorfor har I ikke rykket på det her, hvis det er så vigtigt?

»Vi har fået det igennem med et forsøg på gratis skolemad. Og så regner jeg med, at vi kommer til at gøre noget ved momsen. Det er også en kamp, vi kæmper internt i regeringen, hvor vi nu trods alt er enige om at få det tekniske på plads.«

Adspurgt, om ikke Rasmus Lund-Nielsen med sin retorik gør sig skyldig i 'fat-shaming' lyder det, at hans budskab intet har at gøre med at udskamme enkeltpersoner.

»Jeg angriber ikke den enkelte overvægtige - jeg kritiserer det fedmefremmende samfund, vi har skabt.«