Afskaffelsen af store bededag er et 'stunt', hvis man spørger formand for politiforbundet, Heino Kegel.
Lovforslaget om at afskaffe store bededag omfatter ikke Grønland og Færøerne. Og det er et problem for politiforbundet.
»Det allerværste er nok, at det her lovforslag ikke gælder Grønland og Færøerne. Der har vi politifolk, som opererer under dansk lov, men hvordan skal vi håndtere det, når store bededag er en helligdag på Grønland og Færøerne, men ikke er det i Danmark,« siger Heino Kegel til B.T.
»Vil vores politi de steder så få en sædvanlig helligdagsbetaling? Det her er noget miskmask,« lyder kritikken.
Men problemerne stopper slet ikke der. For politiet står ligesom en række andre faggrupper til at miste de tillæg, de normalt ville få for at arbejde på helligdagen.
»Det her er en ommer. Det kan vi på ingen måder acceptere. Mine medlemmer overlever nok økonomisk, men det her er et angreb på den danske model. Hvis man først én gang kan lave det her, hvad bliver så det næste?« siger Heino Kegel.
Formanden fortæller, at hans medlemmer vil få et gennemsnitligt tab på 380 kroner og en erstatningsfridag. Og politiet er langt fra den eneste faggruppe, der står til at miste tillæg. Det samme gælder blandt andre sygeplejersker, socialpædagoger og chauffører.
Beregninger fra 3F viser eksempelvis ifølge Berlingske, at en buschauffør står til at miste 1.633 kroner før skat, når store bededag ikke længere er en helligdag.
Og tillægget er ikke det eneste, Heino Kegel er utilfreds med. Han er også bekymret for, hvordan lovforslaget går i spænd med politiets pensioner.
»Vi har tjenestemandspension, og når man laver sådan et stunt her med at fjerne en fridag og kompensere, så sker der ikke en påvirkning af pensionsbidraget. Når vi nu skal arbejde noget mere og får ekstra betaling på den valgte måde, så følger pensionen ikke med,« siger Heino Kegel.
B.T. har forelagt kritikken for beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Hun svarer i et skriftligt svar, at et styrket forsvar som svar på truslen fra Putin »selvsagt ikke er gratis,« og at det er derfor, regeringen foreslår at afskaffe en helligdag.
Ane Halsboe svarer ikke direkte på kritikken fra Politiforbundet, men skriver, at »Lovforslaget er sendt i høring, og jeg ser nu frem til at læse alle høringssvar.«
Regeringen skriver i deres eget regeringsgrundlag, at der »som klar hovedregel,« skal gives en fire ugers høringsfrist, fordi regeringen lægger »vægt på offentlighedens mulighed« for at give høringssvar.
Høringsfristen for det stærkt omdiskuterede forslag om store bededag er dog markant kortere, nemlig syv dage.
Det har fået kritikere af processen til at kalde Mette Frederiksens nye regering for »magtfuldkommen.«
