Pia Olsen Dyhr advarer: Ser endnu mere dystert ud 'i de lukkede rum'
SF-formanden Pia Olsen Dyhr lægger ikke fingrene i mellem.

SF-formanden Pia Olsen Dyhr lægger ikke fingrene i mellem.

Også økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) råber vagt i gevær efter nogle voldsomme dage.
Det gør hun, efter en dansk militærhelikopter blev beskudt med pyroteknik fra en russisk fregat mandag.
Hun nævner også angrebet på et tog i Ukraine nær Polens grænse som eksempler på situationen.
'Kort sagt: De russiske aggressioner mod Europa og Nato intensiveres. Af samme grund er vores efterretningstjenester i Europa også dybt bekymrede over udviklingen,' skriver hun og fortsætter:
'Vi læser alle aviser og ser nyheder, og det er vist åbenlyst for de fleste, at vores verden er mere urolig og truslerne større end i årtier. Alene de åbne kilder viser en klar tendens. I de lukkede rum, ser det endnu mere dystert ud.'
Hvad der konkret henvises til, vides ikke. Men man må gå ud fra, at hun taler om hemmelige møder i regeringen, som har adgang til andre oplysninger end offentligheden.
Nato har i en mail til B.T. reageret på hændelse mod den danske helikopter.
Allison Hart, Nato-talsmand, skriver følgende i en mail til B.T.:
»Danmark har orienteret de allierede om en hændelse, hvor en russisk fregat i går affyrede lysraketter mod en dansk militærhelikopter. Dette er endnu en uansvarlig russisk handling, der har til formål at skræmme de allierede. Men Rusland lykkes ikke med det.«
»Vi fortsætter med at beskytte vores territorium, og vi fortsætter med at støtte Ukraine.«