»Kampen er slet ikke vundet,« advarer Pia Kjærsgaard.
I et interview med B.T. ser hun tilbage på sin tid i Folketinget. En tid, der snart kan være forbi.
For Pia Kjærsgaard genopstiller ikke ved næste valg.
Så i dag er hun sat stævne på Christiansborg til en snak om højde- og lavpunkter.
Og om, hvorvidt Dansk Folkeparti lykkedes med sit raison d'être.
Svaret viser sig ikke at være helt lige til.
»Hvis vi ikke var her, ville det se katastrofalt ud,« siger Pia Kjærsgaard med henvisning til konsekvenserne af indvandring fra ikkevestlige lande.
Vi mødes på hendes fint dekorerede kontor til en kop te.
På væggene hænger idylliske malerier, og flere steder står der vaser med farverige tulipaner.
»Se bare, hvordan det går i Sverige,« tilføjer hun.
Betyder det, at kampen her er vundet?
»Slet ikke. Vi er langt fra i mål.«
Det er der to grunde til.
Den første handler om personfarlig kriminalitet, hvor indvandrere fortsat er overrepræsenterede.
Den anden grund er sværere at kvantificere.
»Det er her, jeg har min kæmpestore skepsis og indimellem frygt. Det handler om, hvordan Danmark langsomt bliver forandret.«
»Det sker i det skjulte, ved at der bliver lusket alle mulige ting ind. Ramadan, kønsopdelt svømning og bederum,« fortæller hun.
»Ting, vi ikke skal have noget med at gøre, fordi vi er i Danmark.«
Pia Kjærsgaards pointe smager af Frederik Vads (S) tredje erkendelse.
Den, der handler om, at vi ikke kan regne med, at uddannelse og beskæftigelse er nok, hvis vi vil integrere folk med anden etnisk herkomst.
At visse socialdemokraters udlændingesyn slægter Dansk Folkeparti på er en særskilt pointe.
For med meningsmålinger omkring de fem procent, er der de seneste år blevet spekuleret i, om DF sejrede sig ihjel.
»DF er blevet overflødiggjort. En stram udlændingepolitik er nu accepteret af næsten alle i Folketinget,« skrev en chefredaktør i 2022.
Pia Kjærsgaard fastholder dog DFs eksistensberettigelse, selvom der er langt op til de 21,1 procent af stemmerne, partiet fik ved valget i 2015.
Det bringer os til hendes højde- og lavpunkt under de mere end 40 år i folketinget.
For én ting er hun ærgerlig over, at partiet, hun stiftede i 1995, ikke gjorde anderledes.
»Det kan næsten gøre helt ondt på mig,« siger hun og tager en tår af sin te.
»At man brugte den store sejr, vi fik i 2015, så dårligt,« lyder det. Hun mener, partiet dengang skulle have gået i regering.
Til gengæld er der også mange højdepunkter.
»Når jeg bliver bedt om at prioritere ét, så tror folk, jeg siger udlændingepolitikken. Men den største sejr var, da vi vandt kronen i år 2000,« siger hun overraskende.
Hun referer til den folkeafstemning, der blev afholdt om Danmarks deltagelse i den fælles valuta, euroen.
»Det var eliten, der gik ind for euroen, og alle regnede med, at vi ville få den. Så vi skulle kæmpe afsindigt meget,« mindes hun.
»Det var Davids kamp mod Goliat – og vi vandt faktisk. Det var en kæmpe aften, og jeg glemmer den aldrig,« siger Kjærsgaard, der var hjemmehjælper før politiker.
Vi er ved at løbe tør for te. Men inden vi runder af, siger hun:
»Jeg er glad for, hvis jeg har været en rollemodel for, at man ikke skal lade sig slå ud, og man ikke behøver være akademiker for at nå langt i det her samfund.«