På den røde løber dukkede hun op med en stor, grå støvle. 

Tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har nemlig pådraget sig en fodskade. 

Det fortæller hun torsdag til premieren på Tivolirevyen i Tivoli i Indre København.

»Jeg er så træt af det. En uge igen – så kan jeg tage den her af. Så har det også bare været fire uger,« siger hun. 

Her ses støvlen, som Pia Kjærsgaard har haft på de sidste tre uger.
Her ses støvlen, som Pia Kjærsgaard har haft på de sidste tre uger. Foto: Kristian Dam Nygaard.

»(Den er, red.) meget besværlig. Det vil jeg have lov til at sige.« 

Hun uddyber, at skaden skete, da hun gik på en »1.000 kvadratmeters græsplæne,« hvor foden røg ned i et lille hul. 

Og det har også været smertefuldt. 

Men Pia Kjærsgaard er bare glad for, at det ikke er vinter, og at hun snart skal have støvlen af. 

Det er langt fra første gang, at den tidligere toppolitiker er kommet til skade. 

Sidste sommer var hun nemlig ude for et uheld, hvor hun på et øjeblik gik fra at sidde på sin cykel til at ligge forslået på jorden. 

»Jeg blev virkelig overrasket over, at jeg pludselig lå der med Hövding-cykelhjelmen ud over det hele. Det var ikke fordi, jeg kørte hurtigt eller noget,« sagde hun dengang til B.T.

Pia Kjærsgaard fortalte, at hun kørte igennem en vandpyt, i det hun mistede kontrol over cyklen og pludselig havnede på jorden med sin aktiverede Hövding-cykelhjelm rundt om hovedet.

Læs om cykeluheldet og se et billede af Pia Kjærsgaards albue HER.