Den socialdemokratiske regionsrådsformand Lars Gaardhøj klapper i.
Han vil nemlig ikke stille op til interview om den massive prisstigning på et af Danmarks største hospitalsbyggerier.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Regningen er ellers vokset med hele seks milliarder kroner for hospitalet 'Nyt Hospital Nordsjælland'.
Det får Pia Kjærsgaard (DF), der er valgt ind i Region Hovedstaden & Østdanmark, til at reagere skarpt:
»Det er jo en skandale. For at sige det mildt,« raser DF’eren overfor mediet.

Hun peger samtidig på, at ansvaret ligger hos Lars Gaardhø (S)j, og understreger, at hun vil stille spørgsmål til regionsrådsformanden, da regningen i sidste ende kan ramme patienterne.
Samtidig mistænker hun, at budgettet fra starten kan være sat for lavt for at få projektet godkendt.
Trods kritikken har regionsrådsformanden altså ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Kosmopol.
Region Hovedstaden har tidligere begrundet og redegjort for nogle af fordyrelserne i en oversigt på regionens hjemmeside.

