Dansk Folkeparti-koryfæet Pia Kjærsgaard stillede som bekendt ikke op ved det seneste folketingsvalg. 

Men hun stopper ikke karrieren på Christianborg tomhændet.

TV 2 Kosmopol har undersøgt, hvor mange penge de politikere, der ikke er genopstillet eller genvalgt, får i eftervederlag, fordi de forlader Folketinget.

Det fremgår blandt andet, at Pia Kjærsgaard får cirka 5,7 millioner kroner i eftervederlag svarende til 36 måneders løn. 

Kjærsgaard har været folketingsmedlem siden 1984 og fratræder som Folketingets formand, og derfor får hun den samme sats som statsministeren.

Afgående folketingsmedlemmer, som har siddet mere end seks måneder, modtager et eftervederlag.

Eftervederlaget udgør en månedlig ydelse i et antal måneder svarende til den løn, som folketingspolitikerne modtager, mens de sidder i Folketinget.