Det politiske opbrud på Christiansborg kan kaste Danmark ud i en kaotisk politisk situation, som kan øge mistilliden til politikere, lyder advarslen fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF) i et interview med Berlingske.
Pia Kjærsgaard har set lidt af hvert.
Det er 34 år siden, at hun kom i Folketinget for første gang.
I den periode har dansk politik fostret fem forskellige statsministre. Adskillige nye partier er kommet til, herunder hendes eget, Dansk Folkeparti, mens andre er røget den anden vej.
Der har været kartoffelkure, EU-afstemninger, terrorangreb, krige, Muhammed-krise, finanskrise. Og så har danskerne ti gange været ved stemmeurnerne for at bestemme, hvem der skal lede landet gennem det hele.
Alligevel er Pia Kjærsgaard ikke i tvivl om, at det næste valg – som senest skal komme om under et år – bliver det mest spændende i hendes tid.
»Det er ikke til at sammenligne med noget, vi har set før,« som hun siger til Berlingske søndag.
Berlingske Søndag interviewer hende derfor om, hvordan hun som Folketingets formand ser på de aktuelle tilstande i dansk politik. Her sker der nemlig mere, end der har gjort i mange år.
Gamle samarbejdspartnere bryder op. De politiske blokke er i en form for opløsning. Det ene ultimatum afløser det andet.
Og ganske symbolsk har Danmark på dagen, hvor interviewet skal laves, fået en femte statsministerkandidat til samlingen, nemlig Enhedslistens Pernille Skipper. Pia Kjærsgaard føler med egne ord nu et »behov for at give partierne et godt råd«. For der sker ting, hun absolut ikke bryder sig om, og som i hendes øjne ligefrem kan være farlige. Men først er det vigtigt for hende at fremhæve, at hun som Folketingets formand ikke kan bestemme over, hvordan de forskellige partier agerer.
»Hvert parti har deres mandat fra vælgerne og må gøre, hvad de vil. Og de ting, vi ser lige nu, kan sagtens gå hen og skabe en enorm interesse for valget, fordi det ikke er det præsidentvalg, vi har haft de sidste mange gange,« siger hun og fortsætter:
»Når det er sagt, må det også være rimeligt at tale om konsekvenserne.«
Det kan nemlig i hendes øjne have alvorlige konsekvenser, når Alternativet vil tage sine mandater ud af ligningen.
Når Radikale Venstre stiller betingelser om at udelukke Dansk Folkepartis politik, hvis de vil gøre Mette Frederiksen til statsminister. Når Enhedslisten truer med at vælte en regering, hvis den træder over såkaldt »røde linjer«. Eller når Nye Borgerlige stiller tre ultimative krav, som de insisterer på for overhovedet at gøre Lars Løkke Rasmussen til statsminister.
»Jeg bryder mig ikke om parlamentarisk kaos. Det ligger slet ikke til den danske mentalitet. Det er simpelthen ikke os. Vi har styr på tingene. Jeg kan slet ikke forestille mig, at nogen i Danmark vil synes, at kaos er godt,« siger hun til Berlingske søndag og påpeger, at flere europæiske lande såsom Italien, Holland, Belgien og Tyskland har haft svært ved at danne regeringer.
»Og jeg ønsker ikke de tilstande i Danmark, for jeg synes, at vi er et demokratisk smørhul, hvor vi ikke agerer på den måde. Det skal vi bevare i stedet for at skabe et kaos, som kan få vælgerne til at vende sig væk, fordi de ikke føler sig hørt, eller som kan få dem til at stemme på Anders And,« siger hun til Berlingske søndag.
