De to folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti – og ægtefolk – Peter Kofod og Josephine Alstrup har fået deres andet barn.
På påskedag søndag fødte Josephine nemlig deres lille datter på Sygehus Sønderjylland, afslører Peter Kofod i et opslag på Facebook mandag formiddag.
»Hos os har påsken været ekstra speciel i år. Vores datter blev født i går, påskedag, på sygehuset i Aabenraa,« skriver Peter Kofod her.
»Meget rørende. Meget stort. Ubeskriveligt stort at stå der med et lille barn i armene. Mor og barn har det godt. Vi er glade og taknemmelige,« lyder det videre.
Datteren har fået navnet Benedikte, røber han ligeledes.
Herunder kan du se billedet af de stolte DF-forældre med deres nyfødte datter. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Parret har i forvejen den 2-årige datter Anastasia.
Hun kom til verden ganske pludseligt for offentligheden at se, da Peter Kofod dengang blot tre måneder forinden annoncerede, at han skulle skilles fra ekskonen Vasileva Hristov. Læs mere om det HER.
