Omkring 10-15 personer om året vil være omfattet af regeringens nye forslag, som har modtaget stor kritik. 

Disse personer vurderes at være så radikaliserede og udgøre så stor en trussel, at det blandt andet skal være muligt at sætte fodlænke på dem, selvom de hverken er dømt, sigtet eller mistænkt for noget. 

Nu uddyber Politiets Efterretningstjeneste over for B.T., hvem de 10-15 personer i målgruppen er.

PET understreger først og fremmest, at tallet er behæftet med betydelig usikkerhed, og at det i sidste ende vil være op til domstolene at afgøre, om en person skal pålægges kontrolforanstaltninger.

»Lovforslagets målgruppe er personer, der dømmes eller er dømt i terrorsager, og andre kriminelle indsatte, der har påbegyndt eller fortsat en radikaliseringsproces under deres fængsling,« skriver PET.

Men forslaget åbner også for at gribe ind over for personer, som ikke tidligere er dømt.

»I helt ekstraordinære tilfælde vil kontrolforanstaltninger kunne fastsættes over for personer, der ikke tidligere er dømt, men som vurderes at være særligt farlige radikaliserede og at udgøre en trussel, der ikke kan imødegås på anden måde,« skriver PET. 

Lovforslaget blev tirsdag bekræftet af justitsminister Nicolai Wammen (S) overfor Politiken og har siden mødt massiv kritik fra flere kanter.

Både Justitia, Dommerforeningen og Advokatsamfundet har råbt vagt i gevær over de retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved forslaget.

Blandt andre har jurist Nina Palesa Bonde fra Justitia sagt til B.T., at man bevæger sig fra et »kendt, strafferetligt system over til et mørklagt, administrativt PET-system«.

»Det forslag, der ligger på bordet nu, skal tages af bordet. Og hvis regeringen ikke vil lytte til advokater, dommere og juridiske eksperter, så ved jeg faktisk ikke, hvad der skal til for at tale dem til fornuft,« sagde hun torsdag morgen. 

B.T.s samfundskommentator Yaqoub Ali ser derimod positivt på forslaget og har understreget, at der må være tale om »virkelig farlige mennesker«.

PET understreger samtidig over for B.T., at det fremgår af lovforslaget, at terrortrusler som udgangspunkt »forudsættes håndteret gennem straffesager eller eksisterende indsatser«.