Internt notat viser, at PET fortsatte efterforskning af Ole Sohn efter den kolde krig. Holdt møde om sorte millioner fra Moskva i 1992.
Mere end to år efter Berlinmurens fald blev den nuværende erhvervs- og vækstminister og tidligere kommunistleder Ole Sohn (SF) fortsat fulgt nøje af Politiets Efterretningstjeneste, PET.
Et internt notat fra PET viser således, at en medarbejder fra efterretningstjenesten så sent som i 1992 holdt et møde med en informant for blandt andet at diskutere Sohns mulige modtagelse af en million kroner i sorte penge fra kommunistpartiet i Sovjetunionen. Ifølge notatet blev mødet holdt på Odense Universitet 20. januar - et år efter at Sohn forlod posten som formand for Danmarks Kommunistiske Parti.
Ole Sohn selv har adskillige gange kategorisk nægtet at have modtaget sorte penge.
Notatet og mødet i Odense er omtalt i den 4600 sider lange rapport, som den såkaldte PET-Kommission afleverede i 2009. Referatet blev arkiveret uden for Ole Sohns personlige sagsmappe og overlevede derfor den massedestruktion af politiske sager, som PET med Nyrup-regeringens velsignelse gennemførte midt i 90erne. En destruktion, som i påsken blev afsløret af BT.
Tvivl om forklaring
Den aktive efterforskning i 1992 får nu flere forskere til at rejse tvivl om PETs og justitsminister Morten Bødskovs (S) forklaring på destruktionen af sager få år senere. Begge har forklaret, at sagerne blev makuleret, fordi de ikke længere var relevante for efterretningstjenesten.
- Det virker meget mærkeligt, at man har slettet oplysningerne om Ole Sohn. Der er tale om en formand i en periode, hvor vi ved, at der blev overført store summer fra Moskva. At PET så få år efter skulle vurdere, at det ikke længere havde relevans, forstår jeg ikke. Specielt når man tænker på, hvor høj prioritet det havde efter murens fald, siger Morten Thing, der er historiker og forfatter til bogen ’Guldet fra Moskva’ om strømmen af sorte penge mellem de danske og sovjetiske kommunister.
Flere eksperter påpeger samtidig, at efterforskningen af Sohn langt fra er enestående. Blandt dem er Peer Henrik Hansen, der er blandt hovedforfatterne til en udredning om Danmark under den kolde krig fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Flere eksempler
- Jeg har set flere eksempler på personer, der blev efterforsket af PET indtil kort tid før, sagerne blev destrueret midt i 90erne. Det var først dér, man begyndte at få adgang til de nødvendige oplysninger. Så når nogle siger, at de sager ikke længere var relevante, ved de enten ikke, hvad de taler om, eller også taler de mod bedre vidende, siger Peer Henrik Hansen.
Han bakkes op af professor Bent Jensen, der indtil 2010 var leder af Center for koldkrigsforskning, der blev oprettet af Folketinget for at lave endnu en rapport om den kolde krigs Danmark.
Begge historikere påpeger, at den aktive efterforskning i 90erne modbeviser PETs og justitsministerens udtalelser om, at massedestruktionen midt i årtiet var en ren rutineoperation. Indtil 2009 sagde tjenestens egne arkivregler således, at sager først skulle destrueres, når der intet var foretaget i dem i 10 år og de samtidig var irrelevante.
Det har hverken været muligt at træffe erhvervs- og vækstminister Ole Sohn eller justitsminister Morten Bødskov for en kommentar.
Hvad er BT Special?
BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på bt.dk (eller m.bt.dk).
