Sygeplejerskernes løn og en 52 år gammel reform bliver nu omdrejningspunktet for en kontrovers mellem S-regeringen og dens røde støttepartier.
Torsdag stemte sygeplejerskerne nej til overenskomstaftalen. De kræver mere i løn efter et corona-år, hvor de har stået i forreste række.
»Sygeplejerskernes løn står ikke mål med vores uddannelsesniveau, vores opgaver og vores ansvar,« siger sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.
Selvom en sygeplejerske – eller en pædagog for den sags skyld – har taget en næsten fireårig videregående uddannelse – ja, så er grundlønnen godt 25.000 kroner efter endt uddannelse.
Årsagen skal blandt andet findes i den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969, hvor alle offentligt ansatte blev indplaceret i et lønhierarki.
Men nu sætter Enhedslisten alle våben ind for at få S-regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at ændre den 52 år gamle reform og sikre bedre løn til sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter. De faggrupper, som er blevet omtalt som 'corona-heltene'.
»Jeg har sagt til Peter Hummelgaard, at jeg kommer efter ham, hvis ikke regeringen tager det her seriøst og retter op på årtiers unfair lønvilkår for de 'traditionelle kvindefag',« siger Pernille Skipper, ligestillingsordfører hos Enhedslisten.
»I 1969 var argumentet blandt andet, at kvinder ikke var forsørgerne i familien, hvilket også var et tosset argument dengang. Men i dag er det helt vanvittigt at basere lønforhold på, at kvinder ikke er forsørgere, når det åbenlyst er forkert,« siger hun.
Da Peter Hummelgaard for to uger siden var indkaldt til samråd om lønforholdene i de 'traditionelle kvindefag', afviste han at gøre noget politisk. Han stod fast på, at ansvaret og opgaven alene ligger hos arbejdsmarkedets parter.
»En løsning på ligelønsproblematikken må og skal findes i den danske aftalemodel. Det skal vi ikke bryde med,« sagde han.
Pernille Skipper, S-regeringen sidder på jeres nåde. Så hvad vil I reelt gøre for at presse regeringen i denne sag?
»Vi er kommet til et punkt, hvor vi hverken kan eller vil acceptere stereotype og ulige lønvilkår. Regeringen slipper ikke af krogen på den her sag,« siger Pernille Skipper og fortæller, at næste skridt bliver endnu et samråd, som allerede er indkaldt.
En sygeplejerske har en startløn på 25-26.000 kroner, mens folkeskolelærere og politibetjente – med tilsvarende uddannelser – starter flere tusinde kroner højere.
Hos SF er man grundliggende enig med Enhedslisten. Til gengæld appellerer SF til at vente med de store reformkrav, indtil OK-aftalen er i hus.
»Det er en hån mod demokratiet at blande sig midt i en overenskomstaftale. Det er en uskik, som kun besværliggør forhandlingerne. Derfor vil SF vente med at være konkrete, indtil OK-aftalen er på plads,« siger politisk ordfører Karsten Hønge.
Han er dog enig i, at der skal ske noget. Derfor er SF lige nu i gang med planlægge flere forslag til, hvordan man kommer de ulige lønninger til livs.
»En blind mand kan føle med sin stok, at der er uretfærdigheder på det offentlige arbejdsmarked. Det skal vi lave om på. Men det er forkert at tro, at det bare kan løses ved at ruske lidt i tjenestemandsreformen. For problemet er meget mere komplekst,« siger Karsten Hønge.
