Det skal i fremtiden koste 50 kroner at køre med offentlig transport til Københavns Lufthavn, mener Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der er overborgmesterkandidat i København.

Det skriver Politiken.

Hun mener, rejsende til og fra lufthavnen skal betale en ekstra takst for at køre det sidste stykke vej ud til lufthavnen, selv om turen ikke bliver tidsmæssigt længere end i dag.

Det skal være med til at skaffe finansiering til metrobyggeriet af M5-linjen, der ventes at blive taget i brug i 2035.

/ritzau/