Det hele så lovende ud på papiret, da Pernille Rosenkrantz-Theil blev sendt ind som Socialdemokratiets storbytrumf.
»Ja, en drømmekandidat,« vurderer B.T.s talknuser, Henrik Bech Seeberg, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universet.
Hun er landskendt, var en yderst populær socialminister, burde appellere til den ydre venstrefløj med hendes fortid i Enhedslisten.
Men så sagde det klask.
»Det virker ikke som om, at der var noget galt med hendes politik. Det må være personen. De brød sig simpelthen ikke om hende, når hun åbnede munden,« siger han.
Rosenkrantz-Theil kørte ellers en massiv og succesfuld kampagne, når professoren graver på hendes Facebook.
Der var høj »volume«, fokus på børnefamilier, grønne områder og p-pladser til københavnerne, peger professoren på.
Alligevel endte det som et af Socialdemokratiets mest opsigtsvækkende valgnederlag i nyere tid.
Magten blev vristet fra dem efter mere end 100 år.
»Hun var på en svær opgave, og hun lykkedes simpelthen ikke med det,« understreger Seeberg.
Imens kan andre S-profiler har formået bære deres kommuner:
Den socialdemokratiske bydronning, Christina Krzyrosiak Hansen, sikrede sig absolut flertal med 52 procent i Holbæk.
Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) blev genvalgt, og Lasse Frimand Jensen (S) sikrede sig borgmesterposten i Aalborg.
»Så Socialdemokratiet kan stadig godt vinde ude lokalt, men det afhænger meget af personerne. Og her mislykkedes Pernille.«
Ifølge professoren er der dog et mén lige netop i København:
»De kunne have sat hvem som helst ind. De kunne have sat Mette Frederiksen ind. København var givetvis faldet alligevel. Der har været sprækker i væggen, siden deres overborgmester Frank Jensens (S) nedtur,« siger han og fortsætter:
»Vælgerne har længe sendt et klart signal om, at de vil have andre boller på suppen.«
Om det er hendes stil, fremtoning eller løsninger, der fik vælgerne til at sige nej tak, er stadig uklart.
Men én ting står tilbage:
København ville ikke have Pernille Rosenkrantz-Theil. Punktum.