Pernille Rosenkrantz-Theil trækker sig fra dansk politik
»Min beslutning er altså, at jeg også selv bærer affaldet ud,« siger socialdemokraten.

»Min beslutning er altså, at jeg også selv bærer affaldet ud,« siger socialdemokraten.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gik efter at blive overborgmester i Københavns Kommune. Det lykkedes ikke.
Nu trækker hun sig helt fra politik, siger hun til DR.
Det sker blot fire dage efter, at danskerne var i stemmeboksen.
»Min beslutning er altså, at jeg også selv bærer affaldet ud,« siger Socialdemokratiets – tidligere – spidskandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, til DR.
Hun forklarer, at årsagen er det »ringe« kommunalvalg. Rosenkrantz-Theil mener, at hun vil komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende.
Overborgmesterposten gik til SF'eren Sisse Marie Welling, efter at partiet konstituerede sig bredt i Borgerrepræsentation uden om Socialdemokratiet.
Rosenkrantz-Theil har været i politik i 30 år, og hun har satset en ministerpost på at vinde i København.
DR har spurgt Pernille Rosenkrantz-Theil, hvad hun nu skal lave. Til det svarer hun, at hun skal sove i en måned.
Pernille Rosenkrantz-Theil skriver på Facebook, at hun ikke fortryder, at hun opgav sin ministerpost for at blive overborgmesterkandidat.
B.T. arbejder på at få en uddybende kommentar fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Opdateres …