Selv om regionerne nedlægges, er det ikke helt slut med den direkte indflydelse på sundhedsvæsenet.
I hvert af de 21 nye sundhedsfællesskaber bliver der nemlig nedsat et patient- og pårørenderåd, der skal rådgive den statslige sundhedsforvaltning om sundhedsvæsenet i området.
Rådene vælges direkte, og alle borgere har mulighed for at stille op - uden tilknytning til politiske partier og foreningen.
Det fremgår af aftalen, der tirsdag er kommet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Rådene var ikke med i regeringens oprindelige udspil til reformen og er altså noget, der er kommet på bordet i forhandlingerne med Dansk Folkeparti.
Større beslutninger vil blive sendt i høring hos de nye råd, der også selv kan tage emner op.
Formanf for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), er ikke begejstret over for de nye råd.
Hun synes, de er en dårlig erstatning for folkevalgte regionsråd.
»Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man forsøger at tegne et billede af, at sådan nogle råd i de 21 sundhedsfællessskaber skal erstatte det arbejde, som regionsrådene laver i dag, hvor vi forvalter de her 114 mia i sundhedsvæsenet. Det kommer de her sundhedsfællesskaber og patient- og pårørende råd jo ikke til«, siger hun til Politiken.
Et af medlemmerne i rådet sidder med i den politiske overbygning i sundhedsfællesskabet.
Samtidig får de fem sundhedsforvaltninger en patientrepræsentant i bestyrelsen, udpeget af patientforeningerne.
På samme måde får patientforeningerne også mulighed for at udpege en repræsentant i Sundhedsvæsen Danmarks bestyrelse.
