Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er på grund af uacceptable handlinger, at Erik Høgh-Sørensen mandag aften er blevet ekskluderet fra Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

Sådan lyder det fra Jens Vornøe, der er partisekretær i Dansk Folkeparti.

»Erik Høgh-Sørensens udtalelser og politianmeldelse for forhold, der dels er lokale i Hjørring, og dels ligger længe før valget af Morten Messerschmidt som formand, er selvsagt helt uacceptable. Derfor har en enig hovedbestyrelse besluttet at gribe resolut ind,« siger Jens Vornøe.

Han slår videre fast, at Erik Høgh-Sørensen de seneste år har modtaget en række påtaler for sin ageren på de sociale medier og for samarbejdsvanskeligheder med især lokale DF'ere i Nordjylland.

B.T. har talt med DF-formand Morten Messerschmidt, der ikke har yderligere at sige end partisekretæren nu melder ud.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
B.T. har talt med DF-formand Morten Messerschmidt, der ikke har yderligere at sige end partisekretæren nu melder ud.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Senest har han modtaget en skriftlig advarsel.

»Der har været alt for meget uro i Dansk Folkeparti med fokus på personsager og offentlige angreb. Det vil hovedbestyrelsen ikke acceptere og sætter hermed en klar grænse for tilladelig adfærd. Det er på den baggrund, Erik Høgh-Sørensen er ekskluderet med omgående virkning,« siger partisekretæren.

B.T. har talt med DF-formand Morten Messerschmidt, der ikke har yderligere at sige end partisekretæren nu melder ud.

»Det er Jens Vornøe, der kører det her som partisekretær,« siger han til B.T.

 

Andre læser også